Jakobskirken 50 år – ny podcast

Jakobskirken fylder 50 år til april 2024.

I den anledning har Niels og Peter valgt at lave nogle episoder med arbejdstitlen “Jakobskirken som arbejdsplads”.

Denne gang har vi snakket med Johannes Andreassen, som har været ansat som kirketjener i Jakobskirken i 33 år. Fra 1974 til 2007.

Episoden kan høres på Spotify, Google Podcast, Apple Podcast mm.

Klik her for at høre podcasten.

Og: Glæd jer til de følgende måneder, hvor vi vil lave flere interviews med tidligere og nuværende ansatte i Jakobskirken!

Hvalkæbens rejse

Syd for Banens Podcast har en ny episode om en hvalkæbe, “Roskilde historier – no 8 : Kort historie om Hvalkæben”.

Det er en dramatisk historie om en hvalkæbes forunderlige rejse fra Nordjylland til Østervangsskolen. Og om hvad der senere skete med hvalkæben på skolen. Historien er fortalt af Niels Jørgen Rasmussen, som var på lejerskole i Nordjylland i midten af 1970’erne med en gruppe elever fra Østervangsskolen.

Kan høres på Spotify, Google Podcast, Apple Podcast, Pocket Cast, Buzzsprout og Podimo.

Du kan høre det her

h

God fornøjelse!

Det forsvundne Frederiksberg

Mandag den 30. oktober kl. 19 i Jacobskirken

Det var jernbanens ankomst til Roskilde i 1847, der medførte den betydeligste ændring af det sydlige Roskilde hvilket betød, at byens tidligere udvikling nu nåede til byens sydlige ende.

Sammen med andre indfaldsveje var Køgevej helt centralt, og den gik helt frem til Roskildes bymidte. Den fortsatte ind gennem Hersegade, hvilket betød, at der på begge side af Køgevej lå et kvarter der i folkemunde havde navnet Frederiksberg. Tommy Hansen vil fortælle om dette nu forsvundne kvarter.

Det lidt specielle kvarter havde nogle få men store ejendomme, der ikke alle var beboet af ejerne, og nok kunne opfattes som investeringer. Kvarteret var i øvrigt eftertragtet da det lå syd for bymidten uden at være en del af denne.

Da jernbanen i 1847 som en af de første i landet kom til byen, fik det ingen betydning for kvarteret, men da jernbanens udvikling fortsatte ud i landet, lå kvarteret Frederiksberg i vejen, og som sådan var dødsdømt.

Foredrag vil handle om de mennesker, der boede i det forsvundne Frederiksberg, samt de forskellige ejendomme og disse ejere. Og ikke mindst den store købmandsgård, der lå akkurat for sporarealer nu ligger, ligesom foredraget vil blive ledsaget af et antal foto af bygninger og personer fra det for længst forsvundne kvarter Frederiksberg.

Fint besøg i Baptistkirken

Det blev et fint besøg i Roskilde Baptistkirke dem 6. september om eftermiddagen, hvor vi både fik set bygningerne og hørte historien og set gamle fotos og hørte om det aktuelle menighedsliv .

Tiden fuldt godt ud, så meget var der at fortælle og så gode spørgsmål fra deltagerne.

Et af indlæggende var Ruth Klarskovs erindringer fra den første baptistkirke nederst på Vindingevej. Det er planen, at Ruths erindringer kommer i vores forenings kommende bog, som forventes at udkomme næste efterår.

Besøg i Baptistkirken

Rundvisning onsdag d. 6. september kl. 14-16 i Roskilde Baptistkirke, Vindingevej 32, 4000 Roskilde.

Roskilde Baptistkirke på Vindingevej 32 hører til de markante bygninger og fællesskaber i sydbyen i Roskilde. Ugen igennem går mennesker ind og ud og har glæde af at mødes om gudstjenester, gospelkor, ungdomsgrupper, bibelstudium med samtaler om tro, ældreeftermiddage m.v. Et stort frivilligt engagement bærer de mange aktiviteter. Mange mennesker får hjælp gennem det sociale arbejde, når baptistkirken deler julehjælp ud i december og støtter mennesker på flugt. Kirken har et tillidsfuldt samarbejde med Roskilde kommune og de andre kirker i Roskilde.

Onsdag d. 6. september kl. 14-16 bliver der mulighed for at opleve kirkemiljøet og høre om baptistmenigheden, når den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’ arrangerer rundvisning. Præsten Jakob Engell Vagner og tidl. pedel Leif Maigaard vil fortælle, og omkring kaffebordet vil flere bidrage med erindringer fra baptistmenighedens lange historie i Roskilde.

Baptistmenighedens historie i Roskilde går tilbage til den søndagsskole for kvarterets børn, som et ægtepar i 1899 oprettede i deres hjem. Tilslutningen til dagligstuemøderne voksede og i 1937 blev den lokale baptistmenighed stiftet. Den første kirkebygning blev opført på Vindingevej 10, men den blev efterhånden for lille og menigheden købte i stedet det nedlagte plejehjem på toppen af bakken. I 1992 kunne den smukke runde kirkebygning indvies på grunden, med en bred scene med plads til band, kor, præst og stort dåbsbassin. I 2022 blev kirkesalen udvidet og en nyopført aktivitetsfløj rummer café og multisal, bygget for indsamlede midler og gennem en stor frivillig indsats udover de faglærte håndværkere. På grunden er også bofællesskab for unge mennesker, som i de år, hvor de studerer, bidrager til kirkemiljøet gennem frivilligt engagement.

Tilmelding senest 3.9. eller ved henvendelse til formanden Mogens Ohm Jensen, tel. 61638122 eller MOJE@km.dk. Pris kr. 20, som betales på dagen.

Roskildes kilder og møller

Lokalhistorisk aften ’Syd for Banen’ mandag d. 25. september kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Kaffebord kr. 20. Bogen Kildernes by – Roskilde, skrevet af journalist Henrik Denman og lektor Gorm Bruun Hansen, udkom i maj måned og fik stor opmærksomhed. Mandag d. 25. september kl. 19 holder de to forfattere et fælles foredrag om Roskildes kilder, møller, mølledamme og industri. Det foregår i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, og er arrangeret af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. H. H. Behrmann skriver i 1832, at Roskilde er den by nord for Alperne, som har flest kilder. I dag har kilderne kun æstetisk og rekreativ betydning, men de har spillet en meget stor rolle for Roskildes udvikling med vandforsyning til husholdning og landbrug og fra tidlig middelalder til vandmøllerne. Fra 1700-tallet blev kildernes vand en vigtig forudsætning for, at Roskilde tidligt kunne være med i den industrielle udvikling. To af byens kilder: Maglekilde og Klosterkilden, fik særlig betydning som energikilder på grund af den kraft og de store mængder vand, der var ved de to kildevæld. De to forfattere vil fokusere på disse kilder og belyse de aktiviteter, erhverv og virksomheder, som opstod herudfra. Forfatterne fortæller også om de geologiske og hydrologiske forudsætninger for de mange kilder og om, hvordan Roskildes kilder har fået betydning for malerkunsten og for digtekunsten lokalt og i Danmark.

Byvandring fra Brugs til Brugs

– eller fortællingen om de to første bymæssige bebyggelser syd for banen

Onsdag den 5. juli kl. 10 – 12

De to første bymæssige bebyggelser syd for banen voksende så langsomt frem for godt 100 år siden. Det var Frederiksberg og Hedegaardene. Frederiksberg ligger i området omkring Knudsvej/Gormsvej/Eriksvej og Hedegaardene ligger omkring Københavnsvej/Vindingevej.

Selv om de voksede frem stort set samtidig, så er de meget forskellige. Den største er, at Frederiksberg var en del af Roskilde Købestad. Medens Hedegaardene var en del af Sct. Jørgensbjerg Sognekommune. Det gav sig udtryk på forskellige måder. Bl.a. skolepolitik. Der var da også nogle slående ligheder. Begge steder kom der nogle af de første sociale boligbyggerier i Roskilde, og to af de første brugsforeninger i byen blev grundlagt her. Vi vil rent symbolsk starte turen ved Kamstrupstiens Brugsforening og sluttet ved Hedegaardene og Omegns Brugsforening efter at vi er kommet igennem forskellige typer af byområder, lidt industri og sygehuset.

Turen er onsdag den 5. juli og starter kl. 10 på hjørnet af Knudsvej og Eriksvej. Det er uden tilmelding. Mød bare op til en 2 km gåtur, hvor Svend Erik Christensen vil guide jer.

Byvandring på Frederiksberg

Byvandring til Frederiksberg syd for banen onsdag den 9. august kl. 19 med Henrik Denman

Mødested: Sygehusets p-plads ved Ny Østergade

Da jernbanen kom til Roskilde i 1847, var det begyndelsen til en stor udvikling af byen syd for banen. Den første bebyggelse opstod i det område, hvor rundkørslen på Køgevej ligger i dag. Området blev i folkemunde kaldt Frederiksberg.
Denne bydel bestod af nogle få, men store ejendomme i flere etager. Beboelserne var eftertragtede, da kvarteret lå centralt for bymidten, men uden dog at være en del af denne.
På aftenens byvandring vil man følge udviklingen af denne nye bydel med skole og købmandsforretninger, den såkaldte luftbro over skinnearealet, åbningen af viadukten og det nye Frederiksberg omkring Knudsvej og Kamstrupsti.

Byvandringen er en del af de mange byvandringer som arrangeres af Kaj Hansen og Henrik Denman her i sommer. Denne byvandring er arrangeret i samarbejde med den lokalhistoriske forening Syd for Banen.

Efterårets program er på plads

Bestyrelsen i Syd for Banen har nu færdiggjort efterårets program.
  • Onsdag d. 6. september kl. 14 besøg i Baptistkirken på Vindingevej
  • Mandag d. 25. september kl. 19 i Jakobskirken: Kilderne i Roskilde. Henrik Denman og Gorm Brun Hansen fortæller, ud fra deres store research som ligger bag den nye bog om kilderne i Roskilde.
  • Mandag den 30. oktober kl. 19 i Jakobskirken: Det forsvundne Frederiksberg – en af de første bydele syd for banen ude hvor jernbanen ligger i dag. Tommy Hansen vil fortælle om det forsvundne kvarter
  • Mandag d. 13. november kl. 19 i Jakobskirken: Sangeren Axel Schiøtz og hans tid i Roskilde. Gorm Brun Hansen og hans søster operasanger Eva Brun Hansen fortæller om Axel Schiøtz, som lærer på Roskilde Katedralskole og et lokalt ansigt i Roskilde inden han blev landskendt, og som underviser for en hel generation af elskere af den danske sangskat.

Snerlevej

Snerlevej går mellem Vindingevej og Østervang i Roskilde. Da vejen blev projekteret og grundene udstykket i begyndelsen af 1950’erne, var der åbne marker mod øst og kolonihaver mod syd. Det var ’Syd for Banen’, den måde som byen udviklede sig på med byggeri langs med indfaldsvejene.

Typisk for tiden var mange af grundene på Snerlevej beregnet til selvstændige, lokale håndværkere og små familieejede virksomheder, hvor bolig og værksted kunne ligge sammen på matriklen, enten i hver sit plan eller som to selvstændige bygninger.

Hans-Otto Witt-Nielsen voksede op i Snerlevej 16. Da han blev en moden mand, satte han sig for at samle historier og fotos om familierne på Snerlevej til en ’Vejens Bog’. Gennem grundig research og gode samtaler med nuværende og tidligere beboere på vejen har Hans-Otto samlet mere end 700 fotos og mange fine beskrivelser af familierne og det liv, som de levede, af husene og af de begivenheder, som fandt sted på Snerlevej.

Af det omfattende materiale bringes her et indblik, skrevet af Lone Skjoldby, Snerlevej 15. Hun fortæller levende om det hus, der var hendes families, og om tre andre familier på vejen, som hun har talt med og lånt fotos og papirer af: Det er Snerlevej 12 og 13.

I den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’ er vi taknemmelige for den indsats, som Hans-Otto og Lone har gjort for at indsamle og bevare de mange lokale historier. Det giver os et vindue ind til en tid, hvor familielivet var anderledes end i dag, en udvikling fra efterkrigsårenes rationeringstider til velfærdssamfundet og nu det digitale, multikulturelle Danmark.

Du kan se Lone Skjoldbys fortællinger her:

Snerlevej 12

Snerlevej 13

Snerlevej 15