”Luftbroen” – adgangsvejen til ”Syd for banen”
v/ Kirsten og Kurt Jensen
Når det ikke var så smart at bo ”syd for banen” i Roskilde, kunne det måske hænge sammen med, at adgangsvejen fra nord til syd var besværlig eller måske ligefrem lidt farlig og ubehagelig.
Over jernbanesporene gik en luftbro, som blev bygget i 1898 og revet ned i 1956.
Vi der har benyttet den ved, at den var meget høj og ret besværlig at benytte. Trapperne i begge sider var todelte og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan man kunne komme over med f.eks. en barnevogn, eller hvis man var dårligt gående. Tureover var temmelig skræmmende.
Ikke så mange havde bil dengang. Luftbroen må have været den vigtigste adgang til ”syd for banen” for mennesker, der boede der, og for personer, som skulle besøge sygehuset. Det kunne måske forbinde stedet ”syd for banen” med noget suspekt.
Den tunnel, der erstattede luftbroen i 1956, har aldrig været et rart sted – nærmere lidt skummelt. Tunnelen må man nødvendigvis benytte, hvis man er gående og skal fra den ene ende af byen og til den anden, eller når man kommer fra toget og skal mod nord eller ”syd for banen”.
Hvornår tunnelen under skinnerne ved Køgevej blev etableret, husker vi ikke. Den fører lige ind i ”syd for banen”, hvor man passerer Sygehuset og den tidligere Socialforvaltning, nu det nye Rådhus. Den ”rigtige” del af ”syd for banen”, ligger øst og vest for Køgevej.
Røde Port har i hvert fald eksisteret længe. Efter passage kommer man ad Vindingevej videre til Vindinge. Den del af Roskilde, man kommer til, ligger lidt i udkanten af det ”rigtige”- ”syd for banen”
En erindring om luftbroen
v/ Kirsten Jensen
Mine bedsteforældre boede i Toldbodgade og min bedstefar var ved DSB.
Mine ture med morfar gik derfor tit til luftbroen for at se på togene. Der var meget at se på dengang, for i Roskilde fik lokomotiverne vand på, det kunne man fint se på, når man stod på luftbroen. Det gøs lidt i en, når den store ”vandhane” blev rettet hen over lokomotivets vandbeholder og vandet fossede ned i den. Noget røg ved siden af!
Når togene så satte i gang og kørte under luftbroen, kom der meget hvid damp op, så man stod helt indhyllet i røg og damp. Det var bl.a. den oplevelse man gik efter.
En anden fortæller, at hun som barn ikke kunne overtale sin tanke til at gå over broen.
Min morfar døde i 1941, slutter Kirsten Jensen sin beretning.
Kirsten og Kurt Jensen, Bellisvej 25, 4000 Roskilde
Kirsten Jensen født
Kurt Jensen født
Nedskrevet d. 22.1.2010.
Er der mon andre steder, hvor en bro kaldes “luftbro” end i Roskilde.
Jeg forstår ikke rigtig myten om, at det skulle være så negativt, at bo “Syd for banen”. Er selv opvokset i Poppel allé tæt på den nye katedralskole (1969).
– Dette kvarter betegnede min mor som et “rabarberkvarter”. Men alt er vel relativt?
Er det ikke sådan, at de nye kvarterer – og især de almene boliger – i begyndelsen får et kedeligt image?
– Dette gælder også Ringparken, som har eksisteret i mere end 60 år. Ved et arrangement for nylig i Ringparkens Beboerhus var der mange tilfredse beboere. Nogle havde boet i Ringparken lige så længe, som den havde eksisteret.
– Når folk bliver boende i det samme kvarter – undertiden i flere generationer – kan det vel ikke have været så dårligt.
Mht. gangbroen over jernbanen som jeg selv jævnligt er gået over som dreng i begyndelsen af 1950’erne så oplever jeg det først og fremmest som en bekvemmelighed – ikke som noget negativt.
Dyrskuepladsen mellem Køgevej og Eriksvej var i adskillige år rammen om mange glade minder om dyrskue og byfester. At tænke sig, at man så tæt på byens centrum kunne samle så mange mennesker..
Andre adgangsveje var via Røde Port eller under Viadukten på Sdr. Ringvej. Og så har folk vel – dengang – simpelthen gået hen over sporene ?
Vær i øvrigt opmærksom på, at der er virkelig mange trafikale ændringer i området, fx den gamle Østergade. Ligesom de mange værkstedsbygninger langs Eriksvej er forsvundet.
Der var – set med mine øjne – i behov for en “luftbro” til et mindreværdigt område. Tværtimod lå der jo her Sygehuset (siden 1859’erne ?), Dyrskuepladsen og senere Slagteriskolen og Forskningsinstituttet.
Og så også den helt store attraktion fra midten af 1950: Det internationale racerløb på Roskilde Ring, hvor folk eksempelvis stod på tagene af togvogne for at få et glimt at racerkørerne..
Der er en meningsforstyrrende fejl i næstsidste afsnit. Der skal stå:
Der var – set med mine øjne – IKKE behov for en “luftbro” til et mindreværdigt område. Tværtimod lå der jo her Sygehuset (siden 1859′erne ?), Dyrskuepladsen og senere Slagteriskolen og Forskningsinstituttet.