Byvandring fra Brugs til Brugs

/i ,

– eller fortællingen om de to første bymæssige bebyggelser syd for banen

Onsdag den 9. august kl. 10 – 12

De to første bymæssige bebyggelser syd for banen voksende så langsomt frem for godt 100 år siden. Det var Frederiksberg og Hedegaardene. Frederiksberg ligger i området omkring Knudsvej/Gormsvej/Eriksvej og Hedegaardene ligger omkring Københavnsvej/Vindingevej.

Selv om de voksede frem stort set samtidig, så er de meget forskellige. Den største er, at Frederiksberg var en del af Roskilde Købestad. Medens Hedegaardene var en del af Sct. Jørgensbjerg Sognekommune. Det gav sig udtryk på forskellige måder. Bl.a. skolepolitik. Der var da også nogle slående ligheder. Begge steder kom der nogle af de første sociale boligbyggerier i Roskilde, og to af de første brugsforeninger i byen blev grundlagt her. Vi vil rent symbolsk starte turen ved Kamstrupstiens Brugsforening og sluttet ved Hedegaardene og Omegns Brugsforening efter at vi er kommet igennem forskellige typer af byområder, lidt industri og sygehuset.

Turen er onsdag den 9. august og starter kl. 10 på hjørnet af Knudsvej og Eriksvej. Det er uden tilmelding. Mød bare op til en 2 km gåtur, hvor Svend Erik Christensen vil guide jer.

Besøg hos Vilvorde

/i ,

Besøg hos Vilvorde, Køgevej 131

Onsdag den 24. maj 2023 kl. 13 besøger vi Teknisk Skoles afdeling Vilvorde, Køgevej 131.

På Vilvorde undervises der i jordbrugsfagene. Tidligere hed området Roskildegården og var forsøgsgård for frøavl.

På besøget vil vi høre om Vilvordes historie og få en rundvisning.

Tilmelding er ikke nødvendigt. Vi mødes på parkeringspladsen ud til Søndermarksvej

Brugsforeninger syd for banen

/i ,

Mandag den 17. april kl. 19 i Jacobskirken

I slutningen af 1800-tallet kom der lokale brugsforeninger i mange sogne rundt omkring i Danmark. Det var en modbevægelse ti l de lokale købmænd. Det var forbrugerne – særlige arbejdere og landbefolkningen – der oprettede butikkerne som en forbrugerejet forening, hvor overskuddet endte i medlemmernes lomme som dividende.

Brugsforeningerne kom også til Roskilde. Her syd for banen har der været fire brugsforeninger. De er alle væk og tilbage af brugsforeningsbevægelsen er to af Coop’s 365 discountbutikker.

På arrangementet den 17. april vil vi høre lidt om de fire brugsforeninger, der hver har deres egen historie. Det er Kamstrupstiens Brugsforening, Hedegaardenes og Omegns Brugsforening, Ringparkens Brugsforening og Snerlevejens Brugsforening. Det er Svend Erik Christensen som holder oplæget.

Brugsforeningen på Kamstrupsti (det nuværende Eriksvej) kom til i begyndelsen af 1900-tallet og udover at være butik for lokalområdet, så var den også butik fra landsbyerne syd for Roskilde. Havde derfor karakter af en ”Brugs på landet”. Den lukkede i 1970 efter at have en dårlig økonomi i flere år.

Lidt af den samme karakter havde ”Brugsforeningen i Hedegaardene” ude på Københavnsvej. Den blev oprettet i 1930’erne og flyttede i slutningen af 1960’erne til Klosterengen, hvor den er ved at blive omdannet til en Coop 365.

En af de nyeste brugsforeninger syd for banen er den i Ringparken, som kom til i 1964.som et ”HB-supermarkedet”. Den blev senere lukket og omdannet til en Fakta og er i dag en Coop 365.

Snerlevejens Brugsforening kom også til engang i 1960’erne og lukkede som den sidste i området for få år siden. Bygningerne blev revet ned og erstattet af boliger. Hermed var det slut med brugsforeninger i vores område syd for banen.

Mit liv omkring Køgevej

/i ,

Lokalhistorisk aften ’Syd for banen’ onsdag d. 22. marts kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Ingen tilmelding, kaffebord kr. 20.

Ole Hartvig blev distriktsingeniør i det daværende Roskilde Amt, da han var færdiguddannet som 22-årig. Han kom til at stå i spidsen for omlægningen af Køgevej fra 1973-1975, hvor indfaldsvejen til Roskilde fik den skikkelse, som den har i dag. Han kender hvert et hus og – næsten – hver en flise på strækningen fra stationen til motorvejen.

Onsdag d. 22. marts kl. 19 i Jakobskirken bliver der lokalhistorisk aften ’Syd for Banen’, hvor Ole Hartvig vil fortælle om Køgevej og de tilstødende veje. Han er selv født på Østervang 4 – det var en hjemmefødsel – og senere flyttede familien ind i Ringparken. Som voksen byggede han hus på Motelvej.

Hans erindringer omfatter også tidligere borgmester Lisbeth Olsen, som var ven til hans forældre.

Generalforsamling med fokus på Sydbyen

/i ,

Hermed indkaldes til generalforsamling mandag d. 27. februar 2023 kl. 19.00 i
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, med dagsorden iflg. vedtægterne.
Samtidig opkræves kontingent for 2023 til vores lokalhistoriske forening, kr. 100.
Efter generalforsamlingen læser Bente Harbo uddrag op fra Orla Roed Jensens
erindringer, tidl. socialchef i Gundsø kommune og menighedsrådsmedlem i Fløng. Han
havde sin opvækst syd for banen, bl.a. på Køgevej og Ruggårdsvej.
Niels Jørgen Rasmussen fortæller om ’Nissen på Ruggårdsvej’ og viser en fotoserie om,
hvordan sydbyen i Roskilde har forandret sig gennem de sidste år.

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af bilagskontrollant
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

ad 3. årsregnskab 2022 kan du se her

ad 4. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 100 for husstanden og kr. 500 for
foreninger m.fl.
ad 5. På valg er Mogens Ohm Jensen, Ingrid Fjeldsted og Ole Nielsen. Der kan vælges tre
eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Suppleanten Heino Larsen er også på valg. Han modtager genvalg. Udover Heino Larsen
vil Henrik Denman gerne stille sig til rådighed som suppleant. Bestyrelsen foreslår valg til
begge.
ad 6. Bilagskontrollant er Mogens Engelund.
ad 7. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Sendes senest mandag d. 20.
februar til formanden Mogens Ohm Jensen, Astersvej 11, 4000 Roskilde, e-mail:
moje@km.dk, mob. 61 63 81 22.

Du kan se indkaldelsen med dagsorden her.

’Syd for Banen’ byder på foredrag om kendte personer i Roskilde

/i ,

Roskilde har været hjemby for mange kendte personer inden for kulturlivet og den politiske verden.

Den lokalhistoriske forening Syd for Banen arrangerer den 16. januar 2023 en foredragsaften, hvor journalist Henrik Denman fortæller om tre af byens kendte personligheder: socialisten Louis Pio, børneforsorgspædagogen Sofie Madsen og komponisten Otto Francker. Han vil fortælle om de tre personligheders liv og karriere og deres tilknytning til Roskilde.

Louis Pio (1841-1894) blev født i Store Gråbrødrestræde 21 nær Hestetorvet. Han boede i Roskilde i sine barndomsår og han fik senere stor betydning for landets politiske udvikling. Han var en af de bærende kræfter bag socialismen herhjemme, og han regnes for at være grundlæggeren af det danske socialdemokrati.

Pios virke som socialist startede i 1871, da han begyndte at udgive en socialistisk avis. Efter nogle år kom han på kant med myndighederne, der truede ham med fængsel, hvis han ikke forlod Danmark. Han emigrerede til USA, hvor han boede til sin død.

I mellemkrigsårene grundlagde børneforsorgspædagogen Sofie Madsen (1897-1982) Himmelev Børnehjem i en ejendom, som hun lejede af Roskilde Højskole. Hun blev en pioner indenfor børnepsykiatrien med plads, forståelse og omsorg for de særlige børn, som ingen forstod, og som ikke passede ind i gældende normer. Hendes arbejde med børn med autisme var banebrydende i 1920’erne og var senere med til at danne skole.

Aftenens tredje kendte person er kapelmester og komponist Otto Francker (1921-1988), der blev kendt for vindersangen ”Dansevisen” fra det internationale Melodi Grand Prix i 1963. Otto Helge Francker blev født i Østergade syd for banen i Roskilde, og senere flyttede familien til Bredgade i bymidten. Selv om han levede et travlt liv med opgaver over hele landet, boede han i flere omgange i lejligheden i Bredgade.

Foredraget er mandag den 16. januar kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11. Gratis adgang, for kaffen betales kr. 20.

Hvad er der tilbage fra industrisamfundet

/i ,

Mandag den 28. november kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11

Svend Erik Christensen vil fortælle om hvad der er tilbage af industriens bygninger her syd for banen. Roskilde har aldrig været en hel stor industriby. Men der har dog været flere bølger af industrialisering i byen. De første kom i 1800 tallet eller før i bymidte. Vi har stadig rester af dem fx Sukkerhuset, som nu er en del af Roskilde Museum og Maglekilde Maskinfabrik.

Den anden kom i første halvdel af 1900 tallet. Her kom de tre store garverier på Kamstrupsti, Frøforsyningen på Østergade og DAK på Københavnsvej. Mange af disse industribygninger var arkitektoniske flotte, men der er ikke meget tilbage af dem. Og dem der stadig står bruges til andre formål end industriel produktion.

Den tredje bølge kom i 1960’erne og 70’erne. Det var udbygningen af industrikvartet mellem banen og Københavnsvej

Den 28. november vil Svend Erik Christensen tages os igennem en rejse fra Københavnsvej over Østergade og Eriksvej til Musicon. Vi ser på de rester, der er tilbage af industriens bygninger og høre om deres historie, og hvad det bruges til i dag.

Arrangeret af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. Gratis adgang, for kaffen betales kr. 20.

Plant et æbletræ

/i ,

Søndag den 16. oktober kl. 11.15 ved Jakobskirken

Måske er det en ny æblesort? Birgit Bylov venter spændt på svar fra Pometet, men der kan gå flere år, før æble-specialisterne har checket frugtens kvalitet, smag og holdbarhed, og testet træets modstandsdygtighed over for sygdomme.

På jernbaneskråningen langs stien, hvor Bakkedraget munder ud i Sdr. Ringvej i Roskilde, vokser træet. Et selvsået, vildt æbletræ, som Birgit og hendes mand er gået forbi i mange år og har spist æbler fra.

Sandsynligvis har en togpassager engang i 1990’erne smidt sit æbleskrog ud af vinduet, og en af kernerne er spiret og blevet til et nyt æbletræ. Muligvis en helt ny æblesort, opstået da blomsten blev bestøvet af en bi hvor krydsningen blev særlig vellykket.

Æblet smager i hvert fald godt, og da Birgit lagde æblet foran Maren Korsgaard fra Pometet, udbrød specialisten: ”Sådan et har jeg da ikke set før!” Nu står de første podekviste i Pometets jord i Tåstrup og bliver dyrket og testet.

Birgit synes, at æblet skal hedde ’Syd for Banen’. Hun og Hans-Erik Germuth har foræret en podekvist til den lokalhistoriske forening, som formidler historierne om sydbyen i Roskilde.

På søndag d. 16. oktober bliver det nye lille æbletræ plantet i Drømmehaven ved Jakobskirken. I sognekirken i sydbyen har den lokalhistoriske forening til huse og holder sine møder. Gudstjenesten begynder kl. 10, og ca. kl. 11.15 er der træplantning og kirkekaffe.

Besøg Energitårnet

/i ,

Tirsdag d. 20. september 2022 kl. 18.30 – 20.00

Mødested: Argo, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Arrangeret af Lokalhistoriegruppen ’Syd for Banen’

Argo omdanner affald til ressourcer. Energitårnet rejser sig over Roskilde og sætter lys på byen om aftenen, drevet af billig strøm som affaldsforbrændingen genererer.

Tirsdag d. 20. september kl. 18.30 vil teknisk chef Niels Kallehauge vise rundt på Argo. Vi ser forbrændingsanlægget, kommer op i Energitårnet og hører om arbejdspladsen. Gennem PowerPoint-slides får vi indtryk af Argos bestræbelser på at reducere affaldsmængderne, genbruge og genanvende mest muligt, og omdanne affald til energi gennem kraftvarmeværkets to ovnlinjer.

Mødested: Argo, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde.
Byvandringen arrangeres af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. Deltagelse er gratis.

Da der er begrænset deltagerantal, så skal man tilmelde sig til Kaj V. Hansen på kajvagnhansen@gmail.com

Frøforsyningen i Roskilde – en lokal global virksomhed

/i ,

Lokalhistorisk foredrag mandag d. 19. september kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Arrangeret af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. Gratis adgang, ingen tilmelding. For kaffen betales kr. 20.











Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.





F.eks. leverer DLF de græsfrø-blandinger, som bruges til rullegræs på fodboldstadions overalt i verden, frøblandinger som er tilpasset det lokale klima og nedbørsforhold. Når det danske fodboldlandshold spiller landskamp på udebane, kan de ofte med stolthed sige, at de spiller på dansk græs!





DLF’s vej fra et sjællandsk andelsselskab til en koncern med eksport til hele verden er temaet for den næste lokalhistoriske aften ’Syd for Banen’. Mandag d. 19. september kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, vil Niels Jørgen Rasmussen fortælle om den populære lokale arbejdsplads, ud fra årsskrifter, beretninger fra tidligere medarbejdere og et righoldigt fotomateriale.





Der er gratis adgang, for kaffen betales kr. 20