Aksel Schiøtz – international operastjerne med baggrund i Roskilde

/i ,

A

Lokalhistorisk foredrag med musikeksempler

v/ sanger og underviser Eva Bruun Hansen og lektor Gorm Bruun Hansen

mandag d. 13. november kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde

Arr. af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. Ingen tilmelding. Kaffebord kr. 20.

Aksel Schiøtz (1906-1975) er for mange stadig indbegrebet af ”den danske sanger”. Han fik national status gennem sin optræden med især danske sange under besættelsen, bl.a. ved alsang-stævnerne. Efter krigen genoptog han sin internationale sangerkarriere, som så småt var påbegyndt sidst i 1930’erne, men alvorlig sygdom og operation satte en stopper for dette. Han udvandrede så til Nordamerika, men kom senere – nok lidt skuffet – hjem til en lærergerning som professor ved Danmarks Lærerhøjskole.

Aksel Schiøtz blev født i Roskilde og begge hans forældre stammede fra kendte Roskilde-borgere: fra Katedralskolens rektor Hauch og fra overlæge- og storkøbmandsfamilierne Schiøtz og Borch.

Aksel Schiøtz havde nogle tidlige positive arbejdsår på Roskilde Katedralskole og havde desuden sensationel optræden i Guldaldersalen på Hotel Prindsen.

Mandag d. 13. november kl. 19-21 vil Eva Bruun Hansen, sanger og lærer ved Sjællands Musikskole, og hendes bror Gorm Bruun Hansen, pensioneret lektor fra Roskilde Katedralskole, fortælle om Aksel Schiøtz. Igennem ord, billeder og sange fortælles om hans Roskilde-baggrund, hans liv og karriere samt betydning. Undervejs hører vi forskellige eksempler på hans meget smukke tenorstemme.

Det forsvundne Frederiksberg

/i ,

Mandag den 30. oktober kl. 19 i Jacobskirken

Det var jernbanens ankomst til Roskilde i 1847, der medførte den betydeligste ændring af det sydlige Roskilde hvilket betød, at byens tidligere udvikling nu nåede til byens sydlige ende.

Sammen med andre indfaldsveje var Køgevej helt centralt, og den gik helt frem til Roskildes bymidte. Den fortsatte ind gennem Hersegade, hvilket betød, at der på begge side af Køgevej lå et kvarter der i folkemunde havde navnet Frederiksberg. Tommy Hansen vil fortælle om dette nu forsvundne kvarter.

Det lidt specielle kvarter havde nogle få men store ejendomme, der ikke alle var beboet af ejerne, og nok kunne opfattes som investeringer. Kvarteret var i øvrigt eftertragtet da det lå syd for bymidten uden at være en del af denne.

Da jernbanen i 1847 som en af de første i landet kom til byen, fik det ingen betydning for kvarteret, men da jernbanens udvikling fortsatte ud i landet, lå kvarteret Frederiksberg i vejen, og som sådan var dødsdømt.

Foredrag vil handle om de mennesker, der boede i det forsvundne Frederiksberg, samt de forskellige ejendomme og disse ejere. Og ikke mindst den store købmandsgård, der lå akkurat for sporarealer nu ligger, ligesom foredraget vil blive ledsaget af et antal foto af bygninger og personer fra det for længst forsvundne kvarter Frederiksberg.

Besøg i Baptistkirken

/i ,

Rundvisning onsdag d. 6. september kl. 14-16 i Roskilde Baptistkirke, Vindingevej 32, 4000 Roskilde.

Roskilde Baptistkirke på Vindingevej 32 hører til de markante bygninger og fællesskaber i sydbyen i Roskilde. Ugen igennem går mennesker ind og ud og har glæde af at mødes om gudstjenester, gospelkor, ungdomsgrupper, bibelstudium med samtaler om tro, ældreeftermiddage m.v. Et stort frivilligt engagement bærer de mange aktiviteter. Mange mennesker får hjælp gennem det sociale arbejde, når baptistkirken deler julehjælp ud i december og støtter mennesker på flugt. Kirken har et tillidsfuldt samarbejde med Roskilde kommune og de andre kirker i Roskilde.

Onsdag d. 6. september kl. 14-16 bliver der mulighed for at opleve kirkemiljøet og høre om baptistmenigheden, når den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’ arrangerer rundvisning. Præsten Jakob Engell Vagner og tidl. pedel Leif Maigaard vil fortælle, og omkring kaffebordet vil flere bidrage med erindringer fra baptistmenighedens lange historie i Roskilde.

Baptistmenighedens historie i Roskilde går tilbage til den søndagsskole for kvarterets børn, som et ægtepar i 1899 oprettede i deres hjem. Tilslutningen til dagligstuemøderne voksede og i 1937 blev den lokale baptistmenighed stiftet. Den første kirkebygning blev opført på Vindingevej 10, men den blev efterhånden for lille og menigheden købte i stedet det nedlagte plejehjem på toppen af bakken. I 1992 kunne den smukke runde kirkebygning indvies på grunden, med en bred scene med plads til band, kor, præst og stort dåbsbassin. I 2022 blev kirkesalen udvidet og en nyopført aktivitetsfløj rummer café og multisal, bygget for indsamlede midler og gennem en stor frivillig indsats udover de faglærte håndværkere. På grunden er også bofællesskab for unge mennesker, som i de år, hvor de studerer, bidrager til kirkemiljøet gennem frivilligt engagement.

Tilmelding senest 3.9. eller ved henvendelse til formanden Mogens Ohm Jensen, tel. 61638122 eller MOJE@km.dk. Pris kr. 20, som betales på dagen.

Roskildes kilder og møller

/i ,
Lokalhistorisk aften ’Syd for Banen’ mandag d. 25. september kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Kaffebord kr. 20. Bogen Kildernes by – Roskilde, skrevet af journalist Henrik Denman og lektor Gorm Bruun Hansen, udkom i maj måned og fik stor opmærksomhed. Mandag d. 25. september kl. 19 holder de to forfattere et fælles foredrag om Roskildes kilder, møller, mølledamme og industri. Det foregår i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, og er arrangeret af den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’. H. H. Behrmann skriver i 1832, at Roskilde er den by nord for Alperne, som har flest kilder. I dag har kilderne kun æstetisk og rekreativ betydning, men de har spillet en meget stor rolle for Roskildes udvikling med vandforsyning til husholdning og landbrug og fra tidlig middelalder til vandmøllerne. Fra 1700-tallet blev kildernes vand en vigtig forudsætning for, at Roskilde tidligt kunne være med i den industrielle udvikling. To af byens kilder: Maglekilde og Klosterkilden, fik særlig betydning som energikilder på grund af den kraft og de store mængder vand, der var ved de to kildevæld. De to forfattere vil fokusere på disse kilder og belyse de aktiviteter, erhverv og virksomheder, som opstod herudfra. Forfatterne fortæller også om de geologiske og hydrologiske forudsætninger for de mange kilder og om, hvordan Roskildes kilder har fået betydning for malerkunsten og for digtekunsten lokalt og i Danmark.

Byvandring fra Brugs til Brugs

/i ,

– eller fortællingen om de to første bymæssige bebyggelser syd for banen

Onsdag den 5. juli kl. 10 – 12

De to første bymæssige bebyggelser syd for banen voksende så langsomt frem for godt 100 år siden. Det var Frederiksberg og Hedegaardene. Frederiksberg ligger i området omkring Knudsvej/Gormsvej/Eriksvej og Hedegaardene ligger omkring Københavnsvej/Vindingevej.

Selv om de voksede frem stort set samtidig, så er de meget forskellige. Den største er, at Frederiksberg var en del af Roskilde Købestad. Medens Hedegaardene var en del af Sct. Jørgensbjerg Sognekommune. Det gav sig udtryk på forskellige måder. Bl.a. skolepolitik. Der var da også nogle slående ligheder. Begge steder kom der nogle af de første sociale boligbyggerier i Roskilde, og to af de første brugsforeninger i byen blev grundlagt her. Vi vil rent symbolsk starte turen ved Kamstrupstiens Brugsforening og sluttet ved Hedegaardene og Omegns Brugsforening efter at vi er kommet igennem forskellige typer af byområder, lidt industri og sygehuset.

Turen er onsdag den 5. juli og starter kl. 10 på hjørnet af Knudsvej og Eriksvej. Det er uden tilmelding. Mød bare op til en 2 km gåtur, hvor Svend Erik Christensen vil guide jer.

Besøg hos Vilvorde

/i ,

Besøg hos Vilvorde, Køgevej 131

Onsdag den 24. maj 2023 kl. 13 besøger vi Teknisk Skoles afdeling Vilvorde, Køgevej 131.

På Vilvorde undervises der i jordbrugsfagene. Tidligere hed området Roskildegården og var forsøgsgård for frøavl.

På besøget vil vi høre om Vilvordes historie og få en rundvisning.

Tilmelding er ikke nødvendigt. Vi mødes på parkeringspladsen ud til Søndermarksvej

Brugsforeninger syd for banen

/i ,

Mandag den 17. april kl. 19 i Jacobskirken

I slutningen af 1800-tallet kom der lokale brugsforeninger i mange sogne rundt omkring i Danmark. Det var en modbevægelse ti l de lokale købmænd. Det var forbrugerne – særlige arbejdere og landbefolkningen – der oprettede butikkerne som en forbrugerejet forening, hvor overskuddet endte i medlemmernes lomme som dividende.

Brugsforeningerne kom også til Roskilde. Her syd for banen har der været fire brugsforeninger. De er alle væk og tilbage af brugsforeningsbevægelsen er to af Coop’s 365 discountbutikker.

På arrangementet den 17. april vil vi høre lidt om de fire brugsforeninger, der hver har deres egen historie. Det er Kamstrupstiens Brugsforening, Hedegaardenes og Omegns Brugsforening, Ringparkens Brugsforening og Snerlevejens Brugsforening. Det er Svend Erik Christensen som holder oplæget.

Brugsforeningen på Kamstrupsti (det nuværende Eriksvej) kom til i begyndelsen af 1900-tallet og udover at være butik for lokalområdet, så var den også butik fra landsbyerne syd for Roskilde. Havde derfor karakter af en ”Brugs på landet”. Den lukkede i 1970 efter at have en dårlig økonomi i flere år.

Lidt af den samme karakter havde ”Brugsforeningen i Hedegaardene” ude på Københavnsvej. Den blev oprettet i 1930’erne og flyttede i slutningen af 1960’erne til Klosterengen, hvor den er ved at blive omdannet til en Coop 365.

En af de nyeste brugsforeninger syd for banen er den i Ringparken, som kom til i 1964.som et ”HB-supermarkedet”. Den blev senere lukket og omdannet til en Fakta og er i dag en Coop 365.

Snerlevejens Brugsforening kom også til engang i 1960’erne og lukkede som den sidste i området for få år siden. Bygningerne blev revet ned og erstattet af boliger. Hermed var det slut med brugsforeninger i vores område syd for banen.

Mit liv omkring Køgevej

/i ,

Lokalhistorisk aften ’Syd for banen’ onsdag d. 22. marts kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Ingen tilmelding, kaffebord kr. 20.

Ole Hartvig blev distriktsingeniør i det daværende Roskilde Amt, da han var færdiguddannet som 22-årig. Han kom til at stå i spidsen for omlægningen af Køgevej fra 1973-1975, hvor indfaldsvejen til Roskilde fik den skikkelse, som den har i dag. Han kender hvert et hus og – næsten – hver en flise på strækningen fra stationen til motorvejen.

Onsdag d. 22. marts kl. 19 i Jakobskirken bliver der lokalhistorisk aften ’Syd for Banen’, hvor Ole Hartvig vil fortælle om Køgevej og de tilstødende veje. Han er selv født på Østervang 4 – det var en hjemmefødsel – og senere flyttede familien ind i Ringparken. Som voksen byggede han hus på Motelvej.

Hans erindringer omfatter også tidligere borgmester Lisbeth Olsen, som var ven til hans forældre.

Generalforsamling med fokus på Sydbyen

/i ,

Hermed indkaldes til generalforsamling mandag d. 27. februar 2023 kl. 19.00 i
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, med dagsorden iflg. vedtægterne.
Samtidig opkræves kontingent for 2023 til vores lokalhistoriske forening, kr. 100.
Efter generalforsamlingen læser Bente Harbo uddrag op fra Orla Roed Jensens
erindringer, tidl. socialchef i Gundsø kommune og menighedsrådsmedlem i Fløng. Han
havde sin opvækst syd for banen, bl.a. på Køgevej og Ruggårdsvej.
Niels Jørgen Rasmussen fortæller om ’Nissen på Ruggårdsvej’ og viser en fotoserie om,
hvordan sydbyen i Roskilde har forandret sig gennem de sidste år.

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af bilagskontrollant
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

ad 3. årsregnskab 2022 kan du se her

ad 4. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 100 for husstanden og kr. 500 for
foreninger m.fl.
ad 5. På valg er Mogens Ohm Jensen, Ingrid Fjeldsted og Ole Nielsen. Der kan vælges tre
eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Suppleanten Heino Larsen er også på valg. Han modtager genvalg. Udover Heino Larsen
vil Henrik Denman gerne stille sig til rådighed som suppleant. Bestyrelsen foreslår valg til
begge.
ad 6. Bilagskontrollant er Mogens Engelund.
ad 7. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Sendes senest mandag d. 20.
februar til formanden Mogens Ohm Jensen, Astersvej 11, 4000 Roskilde, e-mail:
moje@km.dk, mob. 61 63 81 22.

Du kan se indkaldelsen med dagsorden her.

’Syd for Banen’ byder på foredrag om kendte personer i Roskilde

/i ,

Roskilde har været hjemby for mange kendte personer inden for kulturlivet og den politiske verden.

Den lokalhistoriske forening Syd for Banen arrangerer den 16. januar 2023 en foredragsaften, hvor journalist Henrik Denman fortæller om tre af byens kendte personligheder: socialisten Louis Pio, børneforsorgspædagogen Sofie Madsen og komponisten Otto Francker. Han vil fortælle om de tre personligheders liv og karriere og deres tilknytning til Roskilde.

Louis Pio (1841-1894) blev født i Store Gråbrødrestræde 21 nær Hestetorvet. Han boede i Roskilde i sine barndomsår og han fik senere stor betydning for landets politiske udvikling. Han var en af de bærende kræfter bag socialismen herhjemme, og han regnes for at være grundlæggeren af det danske socialdemokrati.

Pios virke som socialist startede i 1871, da han begyndte at udgive en socialistisk avis. Efter nogle år kom han på kant med myndighederne, der truede ham med fængsel, hvis han ikke forlod Danmark. Han emigrerede til USA, hvor han boede til sin død.

I mellemkrigsårene grundlagde børneforsorgspædagogen Sofie Madsen (1897-1982) Himmelev Børnehjem i en ejendom, som hun lejede af Roskilde Højskole. Hun blev en pioner indenfor børnepsykiatrien med plads, forståelse og omsorg for de særlige børn, som ingen forstod, og som ikke passede ind i gældende normer. Hendes arbejde med børn med autisme var banebrydende i 1920’erne og var senere med til at danne skole.

Aftenens tredje kendte person er kapelmester og komponist Otto Francker (1921-1988), der blev kendt for vindersangen ”Dansevisen” fra det internationale Melodi Grand Prix i 1963. Otto Helge Francker blev født i Østergade syd for banen i Roskilde, og senere flyttede familien til Bredgade i bymidten. Selv om han levede et travlt liv med opgaver over hele landet, boede han i flere omgange i lejligheden i Bredgade.

Foredraget er mandag den 16. januar kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11. Gratis adgang, for kaffen betales kr. 20.