Her hvor vi ikke kan komme til foredrag eller på lokalhistorisk arkiv, så er det godt, at vi har flere lokalhistorier her på hjemmesiden fra syd for banen.
Du finder dem under menupunktet lokalhistorier. Sæt musen på det og du kan se undermenuerne.
Her er nogle eksempler med direkte links til nogle af dem, der har ligget et stykke tid her på hjemmesiden:
God læselyst – Og du er meget velkommen til at komme med nogle historier, som vi kan lægge ind her på siden.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2019/10/Foderstof-sdr-ring.jpg7491393svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2021-01-05 11:12:002022-04-09 20:36:35Dyk ned i lokalhistorien
I Historisk Samfunds årbog 2019 er der to artikler fra området syd for banen.
Den ene hedder ”Roskilde Dyrskue i 50 år”. Den er skrevet af Henrik Denman. Hovedvægten af artiklen, som er skrevet for at markere dette sjællandske fællesdyrskue på den nye dyrskueplads lige syd for motorvejen. Men artiklen beskriver også de forskellige dyrskuer, som er blevet holdt på den gamle dyrskueplads, som nu er omdøbt til Rådhusparken. Du kan se mere om artiklen og læse den her.
Den anden artikel hedder ” En bydel flytter – Det gamle og nye Frederiksberg i Roskilde” er skrevet af Tommy Hansen, og den omhandler kvarteret omkring Knudsvej og dens forgænger, som lå hvor nu den sydlige del af jernbanen ligger. Du kan se mere om artiklen og læse den her.
Mange af Historisk Samfunds årbøger ligger elektronisk. Du kan se dem her.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/12/Sidste-dyreskue-paa-Gamle-Dyreskueplads-24.maj-1968-henlaegges-til-Store-Maglegaards-jorde-Jul-i-Roskilde-1968.jpg9881352svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-12-31 11:00:002022-05-24 10:51:56Artikler fra syd for banen i Historisk Samfunds årbog
Ruth Augustinussen fra Kanal Roskilde har lavede et internview med Niels Jørgen Rasmusen og Mogens Ohm Jensen efter udgivelse af vores jubilæumsbog. Det handlede selvfølgelig om selve bogen, men også om selve foreningen Syd for Banen, dens stiftelse og arbejde.
Linket er også her: https://www.youtube.com/watch?v=-PQLS6pEpig
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/11/KanalRoskilde_MOJogNJR_2020-1.jpg138246svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-12-17 16:47:002022-05-24 10:53:06Syd for Banen i Kanal Roskilde
Niels Jørgen Rasmussen, der er næstformand i ”Syd for Banen”, har endnu engang været i Kanal Roskilde, Han fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om. Han har samlet billeder fra området ”Syd for Banen”, og et mindre udvalg vises pi Kanal Roskildes udsendelse.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/04/Beskyttelsesrum-Elisagårdsvej-2-haven-før-1944-privat-foto-ukendt-fotograf1-1.jpg660954svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-12-16 16:13:002022-05-24 10:53:31Fotoalbummet Syd for Banen
Lokalhistorisk aften mandag d. 15. februar 2021 kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Arrangeret af Lokalhistoriegruppen ’Syd for banen’. Der er tilmelding, og der tages forbehold for ændringer og evt. aflysning p.g.a. corona-situationen.
Hedeland er et stort natur- og friluftsområde med et særpræget og spændende landskab. Området er bindeled mellem historie, nutid og fremtid, og ingen kan fortælle om Hedeland bedre end Hans-Christian Eisen. Det sker, når den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’ holder generalforsamling mandag d. 15. februar kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde.
Som beboer i Vindinge og som aktiv lokalhistoriker er Hans-Christian Eisen en af dem, som fra begyndelsen har set mulighederne i de gamle grusgrave og været med til at skabe Hedeland.
Istidens sten-, grus – og leraflejringer har dannet grundlag for mere end 125 års grusgravning, som har vendt op og ned på den oprindelige flade moræneslette. Efterhånden som gruset var udgravet, blev området retableret som natur til friluftsbrug.
Teatret er en af de største attraktioner i Hedeland. Det bliver bl.a. brugt til opera, teaterforestillinger og koncerter. Teatret er opbygget efter det klassiske græske teater, men i jordmaterialer. Der er plads til 3.500 tilskuere.
I Hedeland udfolder mange klubber og foreninger sig på ski- og kælkebakken, på ridebanerne og golfbanen, ved fiskesøen (p.t. lukket), med veterantogbanen og minijernbanen, på knallertbanen, motocrosscenteret og gokartbanen, i kolonihaverne og i spejderhytterne.
Der er gratis adgang, og alle er velkomne. Husk tilmelding på hjemmesiden www.sydforbanen.dk fra d. 11. januar.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/03/unnamed1.jpg214440svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-12-01 11:21:002022-04-09 20:36:35Hedeland – skabt af grus og af mennesker
Vinterens og forårets program er ved at være på plads. Vi vil gøre alt for at gennemføre arrangementerne selv om coronakrisen ikke er over. Vi gør det fuldt forsvarligt, med sprit, god afstand, udluftning og en kortere mødeaften uden forplejning. Tilmelding bliver nødvendig – nærmere besked følger efter nytår.
Emnerne er spændende: vi skal rundt om Musikbyen Roskilde, foreningernes Roskildefestival, vores generalforsamling og se på grusgravning rundt om Roskilde. Flere af arrangementerne er nogle af dem, der blev aflyst i efteråret 2020.
Musikbyen
Mandag den 18. 1 kl. 19 i Jakobskirken vil Bente og Erik Harbo fortælle om og præsentere musik fra Roskilde. Ved denne lejlighed går vi ud over de sædvanlige grænser for Sydbyen og beskæftiger os med musik og musikere fra hele Roskilde.
Guldet i bakken – om grusgravning rundt om Roskilde
Mandag den 1. 2 kl. 19 er der en aften i Jakobskirken om grusgravningen øst, syd og vest for Roskilde ud fra en lokalhistorisk vinkel i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger i Vindinge og Svogerslev. Grusgravene var og er en vigtig lokal arbejdsplads, som der kan fortælles gode historier om, og samtidig et besværligt naboskab som støjer og støver og ændrer landskabet radikalt. Debatten raser om den samfundsmæssige nytteværdi og hvem der må bestemme hvad i råstoflovgivningen. Bagefter bliver det nye landskab til rekreative områder med nye muligheder. Geolog Jakob Qvortrup Christensen, Nymølle Stenindustri, er aftenens foredragsholder.
Generalforsamling og endnu en gang grus
Ved generalforsamlingen mandag d. 15. februar kl. 19 i Jakobskirken vil Hans Chr. Eisen fortælle om grusgravningen og retableringen af arealet som rekreativt område, ud fra hans lange erfaring fra Hedelands bestyrelse.
Foreningernes festival
Roskildefestivalen fejrede 50 år i 2020. I marts måned vil fem lokale foreninger præsentere, hvordan de har været engageret i festivalen, hvilke boder de har haft og hvilke opgaver de har løst for de glade festivaldeltagere, og hvad foreningerne har fået ud af det. Datoen meddeles senere.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2019/10/Darup-Grusgrav.jpg547800svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-11-17 16:26:292022-04-09 20:36:35Forårets program
Syd for Banens nye jubilæumsbog er oplagt til at bruge til julegave, mandelgave eller adventsgave. Forkæl dem du holder af med en række gode fortællinger fra Syd for Banen.
Bogen kan købes i Jakobskirken ved at kontakte formanden Mogens Ohm Jensen på moje@km.dk eller mob. 61638122 og aftale nærmere. Du kan også kan købe bogen ved foreningens arrangementer samt i Bog & Ide på Stændertorvet og i Mussets butik. Bogen koster 100 kr.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/11/Jubibog-besk-2.jpg182325svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-11-17 15:56:302022-04-09 20:36:35Brug jubilæumsbogen som julegave
Der er tre flasker julevin i 1. præmie, 2 pakker kaffe i 2. præmie og 1. pakke kaffe i 3. præmie. Svarfrist er onsdag den 16. december 2020. God fornøjelse.
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/11/0021-Tolstrups-Kollergang-oliepresse-Roskilde-Ring.jpg7321024svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-11-16 16:06:002022-04-09 20:36:35Gæt fotos og vind julevin og kaffe
Historisk Samfund udgiver deres Årbog for 2020 mandag den 23. november. På grund af coronakrisen har det ikke været muligt at præsentere den på et møde, men den uddeles til medlemmerne på Biblioteket. Bogen kan købes gennem foreningens kasseer Bent Hansen: benthansen60@hotmail.com
Årets årbog indeholder mange spændende artikler bl.a. artiklen Garveribyen Roskilde, som er skrevet af Svend Erik Christensen fra Syd for Banens bestyrelse. Artikel beskriver bl.a. de tre store industrigarverier, der lå på Kamstrupsti – det nuværende Eriksvej.
I indledningen til artiklen skriver Svend Erik Christensen bl.a.:
”Roskilde var i et halvt århundrede en af de byer i landet, der havde den største koncentration af garverier. I slutningen af 1800-tallet lå det dog ikke i kortene, at Roskilde skulle blive en af de byer, hvor der kom flere store industrigarverier de næste årtier. På det tidspunkt var der hverken flere eller færre små håndværksgarverier i byen end i andre provinsbyer. ……………..
Artiklen er ikke et forsøg på at skrive historien om garverierne i Roskilde. Men den ser på de udviklingstendenser, der har været inden for branchen. Der er lagt særlig fokus på de perioder, hvor der var nogle kvalitative spring i udviklingen inden for branchen. Det er tre historisk set meget korte perioder. Det er for det første perioden, hvor garvningen blev udskilt som et selvstændigt håndværk, for det andet perioden hvor industrigarverierne erstattede håndværksgarverierne, og for det tredje perioden, hvor garverierne helt forsvandt fra byen.”
https://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2020/11/Chromlæderfabrikken-omkring-1915.jpg9041638svechttps://sydforbanen.dk/wp-content/uploads/2022/04/Logo-Syd-for-Banen-2021-1-e1630011456193.jpegsvec2020-11-14 12:24:222022-04-09 20:36:35Garveribyen Roskilde i Historisk Samfunds Årbog
Seneste kommentarer