Ny lokalhistorie om Roskilde Ring

Når der snakkes om Roskilde Ring eller ”Ringen”, som det tit bliver i daglig tale, så er det den periode på 14 sæsoner fra 1955 til 1968, hvor der var racerbane på stedet. Der er de seneste år skrevet meget om Ringen som motorsportsbane. Der er kommet et virtuelt museum, og der holdes årligt et Ringen Rundt for at fejre det første løb på Ringen, som fandt sted grundlovsdag 1955. Men Ringen har både en lang historie før og efter, at den blev racerbane. Svend Erik Christensen har skrevet lidt om Ringens historie. Se mere her

Få din bog

 

Alle medlemmer af ’Syd for Banen’ får den nye bog om Sydbyen foræret, som del af kontingentet for 2020. Bogen ’Syd for banen’ udkom i begyndelsen af september i forbindelse med foreningens 10 års jubilæum.

Medlemmer, som endnu ikke har afhentet deres bog, kan kontakte formanden Mogens Ohm Jensen på moje@km.dk eller mob. 61638122 og aftale at afhente bogen i Jakobskirken.

Medlemmer, som endnu ikke har betalt kontingent for 2020, kan gøre det kontant i forbindelse med at de henter bogen, eller indbetale kr. 100 på foreningens konto i Nordea:  reg.nr. 2280 konto nr. 3493 975 055 (husk at skrive kontingent 2020 og dit navn).

Ikke medlemmer kan købe bogen ved foreningens arrangementer samt i Bog & Ide på Stændertorvet og i Mussets butik. Pris 100 kr.

Vellykket reception

Mandag den 7. september 2020 holdt Syd for Banen reception i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Lejligheden blev også brugt til at præsentere foreningens jubilæumsbog ”Syd for Banen – fortællinger fra Roskilde”.

Knap 60 medlemmer og samarbejdspartnere var mødt frem og havde en god times tid med et glas champagne og kransekage. Der var hilsen fra Borgmester Thomas Breddam og Gorm Hansen, som er formand for Historisk Samfund. Begge pegede på, at Syd for Banen har været med til at sætte bydelen på landkortet. Både kommunen og Histrisk Samfund havde en kontant jubilæumsgave med i dagnes anledning.

Foreningens formand bød velkommen og præsenterede den nye bog og sagde bl.a. andet ” Når I læser bogen, vil I opdage, at lokalhistorie ikke er et nostalgisk projekt, der kun handler om at fastholde det, der var. Alt var ikke bedre i gamle dage. Det er et fremadrettet projekt, som har med identitet at gøre, med sammenhængskraft i et samfund, med at forstå sig selv. For når vi har vores historie med os, er vi også bevidste om vores værdier, om hvad der betyder noget for os, og så kan vi også forme vores nutid og fremtid med det, vi synes der skal være. Det der gør det til et godt sted på jorden at bo og leve og arbejde og færdes i Sydbyen i Roskilde.”. Du kan læse hele talen her.

Foreningens medlemmer kan få bogen gratis. Herudover kan den købes på foreningens arrangementer. Den kan også købes i Bog&Idé på Stændertorvet og i museumsbutikken på Roskilde Museum.

Jette Riis, medarbejder på Chr. Hansens afdeling på Sdr. Ringvej i Roskilde, fortæller om virksomheden, som begyndte på det gamle Kamstrup Mejeri for 40 år siden. Chr. Hansen Holding A/S har støttet udgivelsen af bogen ’Syd for Banen’.

Bliv medlem og få jubilæumsbogen gratis

Kender I den lokalhistoriske forening ”Syd for Banen”?  Hvis I ikke er medlemmer, er her et godt tilbud: Medlemskab for resten af 2020 + jubilæumsbogen for 100 kr. (Det årlige medlemskontingent er 100 kr.)

Jubilæumsbogen er på 140 sider, og i den er der historier fra “den forkerte side af banen”

Bogen er nu udkommer. Medlemmerne kan hente den ved foreningens arrangementer.  Hvis du endnu ikke er  meldem, så kan du melde dig ind og få jubilæumsbogen som velkomstgave. Det kan ske på foreningens arrangermener eller  ved at sende en mail til formanden, Mogens Ohm Jensen: moje@km.dk

Oplys navn, adresse, tlf og e-mail. Kontingent kan indbetales på bankkonto i Nordea, Roskilde afd., gerne via netbank:  reg.nr. 2280  konto nr. 3493 975 055.

Foreningen holder 6 til 8 arrangementer  om året. Det er foredrag, byvandringer og instituionsbesøg. For medlemmer er det gratis at deltage.

Alle foreningens arrangementer omtales i avisen og på foreningens hjemmeside, ligesom medlemmerne får et elektronisk nyhedsbrev.

 

Lær din bydel at kende

Byvandring 4.9. for dig, som er flyttet til Sydbyen i Roskilde

Fra orgel til øl. Lær din bydel at kende!

Er du ny i bydelen? Fredag d. 4. september kl. 19 kan du komme med på byvandring gennem Sydbyen og lære nogle af dine nye naboer at kende. På den to timers tur kommer du forbi kirkekunst, racerbiler, musikoplevelser, danseteater, spejderliv, discgolf, danseteater og rockmuseum. Lokale fortællere giver en introduktion til de kreative miljøer og stemningsfyldte boligkvarterer, som Sydbyen i Roskilde er så rig på. Til sidst lander vi på Musicon Mikrobryggeri, hvor der skænkes smagsprøver. Her kan du snakke videre med dem, som du har lært at kende undervejs, eller fortsætte turen ud i nattelivet.

Eventen henvender sig til tilflyttere og andre, som er nysgerrige på deres lokalområde. Mødestedet er Østervangscentret foran Jakobskirken, Astersvej 11. Deltagelse er gratis, men man skal tilmelde sig på www.jakobskirken.dk/byvandring eller på tlf. 46366535. Arrangeret i samarbejde mellem Lokalhistoriegruppen ’Syd for Banen’, Jakobskirken og Musicon Mikrobryggeri. Turleder er sognepræst Mogens Ohm Jensen.

Jubilæumsreception

Bestyrelsen for Syd for Banen

Mandag d. 7. september 2020 kl. 19 afholder Lokalhistoriegruppen ’Syd for banen’ reception med bogudgivelse i anledning af 10 års jubilæet i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde

Syd for Banen” fejrer 10 års jubilæum mandag d. 7. september, hvor der holdes reception kl. 19 i Jakobskirken. Den lokalhistoriske forening udgiver i den anledning en bog med historier, beskrivelser og fotos fra sydbyen i Roskilde gennem de sidste 150 år.

Næstformanden Niels Jørgen Rasmussen har redigeret bogen sammen med andre fra foreningens bestyrelse. ”Vi hæfter os ved den oplevede historie. Det folk ser og gør og som dagligdagen er fyldt af i de mange miljøer, som findes i vores bydel. Det er der kommet en farverig bog ud af, fyldt med små og store fortællinger om kvarteret og dets udvikling, dens mennesker, skoler, institutioner og virksomheder. Alt det der har formet sydbyen til det, vi kender i dag.”

Ved receptionen bliver der taler af borgmester Tomas Breddam og andre.

”Det lille jubilæum er værd at markere,” siger sognepræst Mogens Ohm Jensen, foreningens formand. ”På 10 år har vi holdt 70 lokalhistoriske arrangementer, mange af dem med deltagelse af over 100 mennesker. Under corona-nedlukningen kunne man ikke mødes, så der lavede vi videoklip med erindringer fra besættelsen i anledning af 75-året for Danmarks befrielse. Jeg er glad for, at vi nu igen kan samle mennesker under trygge forhold, når vi tager de fornødne hensyn.”

Bogen ”Syd for Banen” er på 140 sider og koster kr. 100. Medlemmerne får bogen som del af deres kontingent. Andre kan købe bogen ved foreningens arrangementer og i Bog&Idé på Stændertorvet.

Historisk Samfunds efterårsprogram

Historisk Samfunds efterårsprogram er nu sendt ud. Det indeholder fire foredrag en ekskursion til Roskilde Miniby og e udflugt til Lolland.
De fire foredrag kommer vidt omkring. Det er om kortlægning af Danmark, Hal Kock, Hedeboegnen – fra bondeland til forstad. Det sluttes af i januar med et foredrag om Grundtvig og Skjoldungerne.
Syd for Banens medlemmer er altid velkommen til Historisk Samfunds foredrag, som foregår på Rådhusets auditorium-
Du kan se mere på Historisk Samfunds hjemmeside.

Syd for Banen – derfor er lokalhistorien vigtig

Sydbyen i Roskilde er den del af byen, som har udviklet sig mest i de sidste 150 år. Sognepræst Mogens Ohm Jensen har som led i Syd for Banens 10-års jubilæum interviewet to af vores bestyrelsesmedlemmer for at høre, om hvorfor lokalhistorie er vigtigt og hvorfor man som person engagerer sig i det lokalhistoriske arbejde i den ”unge” bydel.

Niels Jørgen Rasmussen fortæller om, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi borog arbejder og færdes. Se mere her.

Tommy Hansen fortæller hvorfor han er så engageret i at formidle bydelens historie. Se mere her.

 

 

Næste år, skat!

Grundlovsdag er Roskilde Rings fødselsdag. De sidste fem år har parken været fyldt med gamle racerbiler, klassiske biler og motorcykler fra Ringens storhedstid som motorløbsbane i 1950’erne og 60’erne. Motorsports-entusiaster og andre nysgerrige har fået en god snak over motorhjelmen og glædet sig over bilens smukke linjer, lyttet til country-musik i det gode vejr og nydt at være med til gospelgudstjeneste, mens børnene legede.

 

Det bliver anderledes i år, hvor corona-smitte og forsamlingsforbud hindrer, at Ringens fødselsdag fejres i stor skala. I stedet opfordrer de lokale arrangører til at gå en tur Ringen rundt i det gode vejr og opleve de ti mindesten, der markerer det oprindelige baneforløb i terrænet. På hver sten er en QR-kode, som kan scannes ind med smartphone, så oplever man på sin skærm historierne om Ringen og gamle videoklip fra løbene. Det virtuelle museum er åbent hele døgnet.

Grundlovsdag fredag d. 5. juni fra kl. 15 og et par timer frem vil arrangørgruppen ’hænge ud’ på Ringen, så der bliver mulighed for en hyggelig bil-snak – i grupper på under 10 personer. ”For vi kører ikke ulovligt og vi samles ikke ulovligt,” siger historiker Christian Møller Jensen fra arrangørgruppen. ”Næste år, skat” bliver der forhåbentlig igen mulighed for et stort træf på grundlovsdag.

Læs mere på roskildering.blogspot.dk.

Vi fejrer 4. og 5. maj

Fem mennesker, som bor og færdes ’syd for banen’, fortæller erindringer fra d. 4. og 5. maj 1945, hvor de var børn og ganske unge. Fortalt til sognepræst Mogens Ohm Jensen i april 2020. Se videoklippene her: https://jakobskirken.dk/befrielsen