DSC_0016

Onsdag den 15. april 2015 kl. 19-21

Mødested: Roskilde Tekniske Skole, administrationsbygningen, Pulsen 10, 4000 Roskilde.

Forårshalvåret rundes af med rundvisning på Roskilde Tekniske Skole, som har kontorer i betonvarefabrikkens Unicons præmierede administrationsbygning. Skolen huses desuden i handelsskolens tidligere bygninger og er knopskudt med nybyggeri, så Teknisk Skole i dag er en af Roskildes største uddannelsesinstitutioner. Direktør Jesper Østrup viser rundt og fortæller om de forskellige bygningers historie og arkitektur. Han vil også komme ind på  hvilke kompetencer kursisterne erhverver sig under deres uddannelse, og hvor det kan bringe dem hen i livet. Desuden giver han os et indblik i den betydning en sådan uddannelsesinstitution har for Roskilde og for erhvervsudviklingen i området.