Besøg den nye retsbygning

Den nye retsbygning på Sdr. Ringvej

Den nye retsbygning på Sdr. Ringvej

Retten er sat. Rundvisning i den nye retsbygning

Mandag d. 8. september kl. 19-21. Mødested: Retten i Roskilde, Ved Ringen 1.

 

Retten i Roskilde flyttede d. 1. juli ind i de nye lokaler ud mod Sdr. Ringvej. På rundvisningen fortælles der om arkitekturen i den lyse bygning, dagligdagen i de 15 retssale og meningen med, at retsbygningen er opført med de faciliteter som moderne retsvæsen kræver.

De 6300 kvm. etageareal er samlet om det centrale torv, hvor alle besøgende kan færdes og har adgang til Rettens kontorer. Rundt om dette findes de lukkede zoner, hvor der er skærpede sikkerhedskrav. I kælderen findes venteceller til arrestanter, hvor det er muligt at bringe sigtede ind i nævningeretssalen uden at de får kontakt med andre.

I frokoststuen byder Retten på kaffe/sodavand/øl, mens lokalhistoriker Lotte Fang fortæller om rettergang, straf og benådning i det gamle Roskilde fra middelalderen og frem til i dag. I Roskilde blev adelsmanden Rane Jonssen halshugget i 1302, dømt for mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade. Fængslet i det gamle rådhus og siden Ting- og Arresthuset i Jernbanegade blev brugt til både høj og lav, men der var også dem der blev benådet.

Velkommen til en aften, hvor vi ser både fremad og bagud. Tilmelding er ikke nødvendig.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.