Musikbyen Roskilde
Den lokalhistoriske forening Syd for Banens første arrangement i efteråret 2021 bliver en musikaften. Den finder sted mandag den 13. september kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11 i Roskilde.
Ved denne lejlighed går vi ud over de sædvanlige grænser for Sydbyen og beskæftiger os med musik og musikere fra hele Roskilde.
En af de berømteste komponister med tilknytning til vores by er C E F Weyse, som i peioder boede hos domprovst Hertz. Her skrev han sine kendte morgensange. Han anbefalede også en ung sønderjyde, Hans Matthison Hansen til embedet som domorganist, et embede som han bestred med stor succes i 33 år.
Desuden skal vi høre om 8. regiments genoprettede musikkorps, også med smagsprøver på deres populære repertoire.
Alt dette og mere til fortæller Bente Harbo om, og hun får assistance af Erik Harbo, som medvirker både som sanger og komponist, og en hemmelig gæst vil også dukke op.
Alle er velkomne, og adgangen er gratis.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!