Generalforsamling med små fortællinger

Mandag d. 25. februar kl. 19 i Jakobskirken.

Generalforsamling med små fortællinger om Fyrværkerifabrikken, Roskilde Andel og købmanden på Trekronervej

Det formelle er hurtigt overstået, når der holdes generalforsamling i Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” n. Bestyrelsen har nemlig godt styr på regnskabet og det kommende program, så det tager ikke lang tid at godkende det nødvendige.

Du kan se dagsordenen i vedtægterne.

Efter kaffebord med lagkage vil tre Roskilde-borgere fortælle erindringer fra kvarteret. Birthe Ravbjergs far drev fyrværkerifabrik i grusgraven, som senere blev til Roskilde Ring. Tove Jensen voksede op i købmandsbutikken på Trekronervej, som hendes forældre drev. Og Jørgen Oredson arbejdede som daglig leder af Roskilde Andel på Sdr. Ringvej fra 1970 til kontoret lukkede og medarbejderne flyttede til Gadstrup.

Fra bestyrelsen vil Tommy Hansen slutte af med at fortælle om en stor mængde bøger og avisartikler om Roskilde, som han har fået lov at få og nu er ved at dykke ned i.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.