Aktivitetsdag Walk on the Wild Side

Wild Side 2013-08-25 (22)

Søndag d. 25. september 2016 kl. 14.00 – 16.30. Byvandring i 3 spor: fotosafari, parkour og kultur & fritid langs Walk on the Wild Side i sydbyen i Roskilde.

Fotosafari v/ Kasper Jørgensen og Niels Jørgen Rasmussen. Mødested kl. 14: Roskildebadet, Bymarken 37.

Parkour leg og samarbejde v/ Tim With Berland. Mødested kl. 14: Rabalderparken, Musicon, ved bowlen.

Kultur & fritid v/ Svend Erik Christensen. Mødested kl. 14: hjørnet Knudsvej/Eriksvej.

En foto-entusiast, en parkourinstruktør og en lokal ildsjæl går med som guider, når Walk on the Wild Side inviterer til 3 byvandringer søndag d. 25. september.

Fotosafarien henvender sig til dem, der har blik for at fange detaljerne og de smukke farver i kvarteret med kameralinsen. Den sættes i gang af Kasper Jørgensen, som står bag facebookgruppen ’Roskilde i billeder’ og jævnligt bringer sine flotte fotos i avisen Paperboy. Mødested kl. 14 ved Roskildebadet, Bymarken 37.

Parkour-ruten er for dem, der kan lide at bruge kroppen og hoppe og kravle i Rabalderparken og på den nye legeplads i Ringparken. Parkourinstruktør Tim Berland sætter børn, unge og voksne i gang med leg og samarbejde. Mødested kl. 14 ved bowlen i Rabalderparken på Musicon

Den tredje rute leder forbi de mange sportsklubber og kulturinstitutioner, som sydbyen i Roskilde rummer. Svend Erik Christensen fra lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” fortæller undervejs om brydeklubben, amatørscenen ’Lo Specchio’, disc golf banen i Roskilde Ring og de mange andre muligheder for udfoldelse i fritiden. Mødested kl. 14: hjørnet Knudsvej/Eriksvej.

Alle deltagere bevæger sig ad hver deres vej til Jakobskirken, hvor kaffen og kagen står parat fra kl. 15.30. Her udveksler de tre grupper historier, billeder og bevægelser om alt det, som har gjort indtryk undervejs.

Aktivitetsdagen er arrangeret af den frivillige borgergruppe bag den 6 km rekreative sti gennem sydbyen i Roskilde, Walk on the Wild Side, sammen med Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”. Læs mere på facebook WildSideWalk eller på www.sydforbanen.dk. Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Kaffe og kage koster kr. 20.

Tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup fortæller om Roskildes udvikling

Mandag den 5. september kl. 19.00 i Jakobskirken

Lokalhistorisk aften med tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup mandag d. 5. september kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”.Rådhustårnet ca 1863-64

Hjemmesiden roskildesudvikling.dk gør det spændende at gå på opdagelse i det gamle Roskilde. Fra ens pc og tablet kan man finde fotos af husene i bymidten. Til hver adresse er knyttet en lille beretning om huset og de mennesker, som boede og arbejdede der. Fra nyere fotos kan man gå baglæns til de ældre billeder, hvor gaden så ganske anderledes ud.

Hjemmesiden er opbygget af tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup i samarbejde med lokalhistorikeren Lotte Fang. Kurt Buchtrup har selv en nær personlig historie med nogle af Roskildes markante bygninger, banken og skobutikken på Stændertorvet. Han blev udlært i Roskilde Sparekasse og blev senere i livet direktør, da Bikuben i 1989 overtog sparekassen. Nu har Danske Bank til huse i bygningen, et godt eksempel på hvordan en ejendom kan skifte ejer og ændre funktion og få ny skiltning eller ny facade.

Mandag d. 5. september kl. 19 i Jakobskirken fortæller Kurt Buchtrup om glæderne ved at arbejde med lokalhistorien gennem fotos og beretninger. Han giver også et indblik i udfordringerne og de valg, en webredaktør må træffe, når stoffet er så omfangsrigt og historierne så mange, som det er tilfældet i Roskilde.

”Når fotos bliver tilgængelige på en hjemmeside, er der så mange flere, som får glæde af dem,” siger Kurt Buchtrup. ”Meningen med hjemmesiden er, at den vokser gennem de oplysninger, som folk bidrager med.” Sådan håber Kurt Buchtrup, at hans hjemmeside kan inspirere andre til selv at komme med fotos og historier.

Grundlovsdag på Roskilde Ring

roskilde ring

Igen i år bliver Roskilde Rings fødselsdag markeret grundlovsdag søndag den 5. juni.

Dagen vil byde på gamle biler og motorcykler. Mad og drikke. Der vil være taler og rundvisning i det virtuelle museum. Desuden racing teams, fødselsdagssang, bogsalg, gokarts, røverhistorier, musik, stumpsalg, Roskilde Gospel Singers mmm.

Det vil være muligt at køre en omgang på det område, der tidligere var Danmarks mest berømte motorbane. Tilmelding på visitroskilde.dk.

Program for “Ringen Rundt” Grundlovsdag, søndag d. 5. juni 2016

09.00 – 10.00: Paradekørsel rundt på (den nuværende) Roskilde Ring. Der vil være officials på parkeringspladserne fra klokken 08.00

10:15: Åbningstale ved Roskildes borgmester Joy Mogensen

10.30: “Hvad skal vi med motorsport?” ved byrådsmedlem og motorsportsmæcen Lars Christian Brask

11.00: Scalextric-turnering i KnuckleGrease Garages Ryttergård går i gang

11.30: Gospelgudstjeneste med Roskilde Gospel Singers i det lille amfiteater

12.45: Roskilde Ring All-Stars fortæller røverhistorier på podiet

13.30: Kåring af “Årets Bil” og “Årets MC” med præmieoverrækkelse

14.00: Finaler i Scalextric-turneringen i KnuckleGrease Garages Ryttergård

15.00: Tak for i år – eventen slutter

 

Vi tager selvfølgelig forbehold for ændringer

Lotte Fang fortæller om gader og stræder i Roskilde Kommune

Mandag d. 2. maj 2016 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde

Lokalhistoriker Lotte Fang fortæller om vejnavnene i Roskilde komGader og stræder bogmune.

Der ligger både danmarkshistorie, botanik og geografi i gadenavnene i Roskilde kommune. Gamle sagn og lokale nabostridigheder har også spillet ind, når en vej skulle anlægges. Og tilfældigheder spiller en større rolle i den kommunale planlægning, end man skulle tro.

Lotte Fang har både de sjove anekdoter og sansen for de politiske kompromisser med, når hun mandag d. 2. maj kl. 19.00 i Jakobskirken fortæller om vejene i Roskilde kommune. Der er både saglige og pudsige forklaringer på, hvordan de fik deres navn. Vejnettet binder en kommune sammen, så vejene giver et godt billede af, hvordan samfundet har udviklet sig gennem årene.

I november sidste år fyldte Roskildes førende lokalhistoriker 75 år. Samtidig udkom Lotte Fangs opdaterede bog ”Gader og stræder i Roskilde kommune”, udvidet så den også omfatter vejnavnene mod nord og syd i kommunen. Det viser sig, at der i hver af de 3 gamle kommuner Gundsø, Roskilde og Ramsø er ret forskellige måder at finde på vejnavne.

I 40 år har Lotte Fang ledet byvandringer i det gamle Roskilde. Hun har udgivet utallige bøger og mindre skrifter, samt skrevet lokalhistoriske artikler i aviser og årbøger. Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” er glade for, at Lotte Fang denne aften vil fortælle om sit store arbejde med at få overblik over 2000 veje og deres historie.

Gratis adgang, for kaffebordet betales kr. 20,-.

Generalforsamling og ”Det lå her før”

Vandtårn KøgevejTårnvang ca 1974 Lokalhist

Hermed indkaldes til generalforsamling mandag d. 14. marts 2016 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde.

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. 1. Valg af dirigent
  2. 2. Bestyrelsens beretning
  3. 3. Fremlæggelse af regnskab
  4. 4. Fastsættelse af kontingent
  5. 5. Valg til bestyrelsen
  6. 6. Valg af bilagskontrollant
  7. 7. Indkomne forslag
  8. 8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Sendes til formanden Mogens Ohm Jensen, Astersvej 11, 4000 Roskilde, e-mail: moje@km.dk, mob. 61 63 81 22.

ad 5. På valg er Niels Jørgen Rasmussen og Svend Erik Christensen. Begge er villige til genvalg. Også suppleant Kaj V. Hansen er på valg og er villig til genvalg.

Kontingent kr. 100,- for 2016 bedes venligst indbetalt senest 14.3. via netbank eller i Nordea, Roskilde afd., reg.nr. 2280, konto nr. 3493 975 055. Husk tydelig navn og adresse på indbetalingen og mærk den ‘kontingent 2016’.

Kontant betaling kan ske til kasserer Tommy Hansen, Bakkedraget 64, 4000 Roskilde, eller på selve aftenen.

Stemmeret på generalforsamlingen forudsætter, at kontingent for indeværende år er betalt.

 

På bestyrelsens vegne

 

Mogens Ohm Jensen

 

 

Besøg Paramount og Lo Speccihio

Paramount 1Syd for Banen besøger to gamle kulturinstitutioner på Eriksvej.

Onsdag den 6. april kl. 19 – 21 på Eriksvej 40

I snar 50 år har spillestedet Club Paramount og Roskildes amatørscene Lo Specchio ligget på Eriksvej.

Club Paramount flyttede ind i den gamle garveribygning i 1969, hvor Kemps Garveri havde deres produktion indtil 1966. Inden da havde Club Paramount holdt til på Fjordvilla fra klubbens start i 1964. Den 16. november 1969 åbnede man i de nye lokaler med en koncert med bl.a. Burnin’ Red Ivanhoe.

I forbindelse med Club Paramounts 50 års jubilæum fortalte gamle aktivister om klubbens historie til Roskilde Avis og Dagbladet Roskilde. Lige fra starten var Club Paramount et sted for græsrødder. Det var folk som brænder for det de laver. Om lokalerne, som kommunen stillede til rådighed, fortalte Jørgen Andersen bl.a.: De havde stået tomme i to år, og det lignede Jerusalems ødelæggelse. Alt var, som om det bare var blevet efterladt på stedet. Så der stod et stort arbejde foran inden de unge fik sat lokalerne i stand.

Lo Specchio flyttede ligeledes ind i bygningen ved siden af Paramount i 1969 .

Ved besøget onsdag den 6. april kl. 19 – 21 vil Jørgen Andersen vise rundt i og fortælle om Paramount og Andreas Buchtrup vil vise os Lo Specchio og fortælle om Roskildes amatørscene.

.

Det lå her før

Vandtårn KøgevejTårnvang ca 1974 Lokalhist

Vandtårnet på Tårnvang bag Bakkegården blev revet ned i 1974

Generalforsamling i ”Syd for banen” mandag d. 14. marts 2016 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde.

Hvem kan huske, at der bag Bakkegården på Køgevej lå et vandtårn? Vandtårnet gav navn til villavejen Tårnvang. Det leverede vand til husstandene i sydbyen i Roskilde, men blev revet ned da man ikke længere havde brug for det.

Når Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” holder generalforsamling mandag d. 14. marts kl. 19 i Jakobskirken, bliver der fortalt historier om, hvad der lå her før det vi kan se i dag. Når den ordinære dagsorden er overstået, viser bestyrelsen en række billeder af steder og bygninger i sydbyen, som ikke findes længere. Noget er revet ned, andet er bygget om, eller nybyggeri har overtaget pladsen der hvor det lå.

”Vi håber på, at mange vil komme og fortælle om det de kan huske. Og gerne tage fotos med fra gemmerne derhjemme, så andre får glæde af at se, hvad der lå her før”, siger lærer Niels Jørgen Rasmussen. Han er selv ivrig fotograf og vil vise nogle af sine fotos fra kvarteret.

Lokalhistoriker Lotte Fang vil fortælle om Plantagen, det lille anlæg som lå tæt på Røde Port. Byrådsmedlem Kaj V. Hansen vil berette om ejendommene, som blev revet ned langs den nederste del af Vindingevej for at give plads til andet byggeri.

Aftenen er åben for alle uanset medlemskab. Vil man være medlem og opnå stemmeret ved generalforsamlingen, koster det 100 kr. om året, og kontingentet dækker hele husstanden. For kaffebordet betales kr. 20,-.

Hvad giver historien os?

Lokalhistorisk aften med forSøren Elmerdahl Hemmingsenfatter Søren Elmerdahl Hemmingsen mandag d. 15. februar 2016 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde, arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”.

Hvem der bare havde en tidsmaskine! Så kunne man opleve biskop Absalon, farao Tutankhamon og kejser Augustus. Eller rejse en tur ind i fremtiden og finde ud af, hvor verden bevæger sig hen.

Tidsmaskinen er ikke en mulighed for os jordbundne væsener. Vi bruger i stedet for historien, når vi vil sætte os ind i, hvordan livet har været tidligere. Vi trækker på historisk viden, når vi vil forstå, hvordan vores del af verden er kommet til at se ud som den gør. Ud fra historien forestiller vi os, hvor vi er på vej hen.

Mandag den 15. februar inviterer Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” alle med på en tur – ikke i tidsmaskinen, men i helikopteren – for at få perspektivet ovenfra på historien. Hvad giver historien os?

Turlederen er forfatter Søren Elmerdahl Hemmingsen, som fortæller om, hvad vi kan lære af historien. Hvordan hænger den lille og den store historie sammen, det lokale og det globale? Og hvorfor har man fundet på at lave en historiekanon i folkeskolen? Til slut lægger han op til diskussion om, hvor vi er på vej hen.

Søren Elmerdahl Hemmingsen er cand.mag. og medforfatter til serien ”Klar, parat, historie!”, historiebøger for 3.-9. klasse. Han har skrevet artikler og kronikker om historiske og politiske emner i bl.a. Kristeligt Dagblad, Information og Berlingske. Til daglig underviser han på Krebs’ Skole i København.

Aftenen holdes mandag d. 15. februar kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Der er gratis adgang, kaffebord kr. 20,-.

 

Byens lys

 

Byens lys besk

Spændende belysning vi har og vi kan få i Roskilde’  er emnet for et foredrag  mandag den 26 oktober 2015 kl.. 19.00 i Byens Hus på  Stændertorvet

For1edragsholdere er belysningsarkitekt MAA PLDA Gunver Hansen og medlem af Roskilde  byråds Plan- og teknikudvalg Kaj V. Hansen

Gunver Hansen har allerede skabt meget anerkendt belysning på bygningsværker i Roskilde på blandt andet KARAs Energitårn, tårnet på det tidligere rådhus på Stændertorvet og på aftenskolernes hus i Algade.

I foredraget vil vi også se og høre om belysning andre steder i landet.

Det lys, vi selv er med til at skabe, kan være med til at skabe helt særlige oplevelser og også skabe tryghed når mennesker skal færdes i ellers mørke byrum.

Kaj V. Hansen har med sine byvandringer sat fokus på steder i Roskilde, som kunne være forslag til belysningsprojekter i fremtiden.

 

Roskilde Madrasfabrik et lokalt industrieventyr

Lager,-1912-1937

Roskilde Madrasfabrik lå i små 60 år på Kamstrupsti indtil den lukkede i 1992. Inden den kom til Kamstrupsti, så havde den haft til huse på flere forskellige adresser i Roskilde, efter en spæd start i en kælder i Skovbogade. Når det gik bedst var der beskæftiget op mod 50 arbejdere på fabrikken.

Ud over madrasser blev der også produceret metalsenge og andre soveværelsesmøbler. Udeover møbelhandlere blev der leveret til militæret, sygehuse og skibsværfter.

Umiddelbart set udefra er Roskilde Madrasfabrik et lokalt industrieventyr, men når der krasses i lakken, så gemmer der sig nogle lig i lasten. Fabrikken var gennem flere nedgangstider og konkurser. Og så var der også nogle personlige konflikter i den familie som stod som ejer.

Svend Erik Christensen har kradset lidt i Roskilde Madrasfabriks lak, og vil fortælle dens historie mandag den 5. oktober kl. 19. i Jakobskirken.