Ringen Rundt grundlovsdag 2017

Logo Ringen Rundt 2017 copy

Ringen Rundt grundlovsdag 2017

Racerbiler og motorcykler fra 50’erne, 60’erne og 70’erne liner op på Roskilde Ring mandag d. 5. juni 2017 kl. 9-15 bag Hotel Scandic, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.

Roskilde Ring var i årene 1955-1968 Danmarks første internationale racerbane og her stod dansk motorsports vugge. Det markerer vi med et træf på området, der i dag er en park, men hvor stisystemet med lidt god vilje godt kan bruges til at vise, hvor banen løb oprindeligt.

Udstilling af formelvogne, standardvogne, racersportsvogne, motorcykler og et hjørne med historiske rallybiler. Kør med i paraden og udstil dit køretøj på Ringen. Biler fra før 1981 kan tilmeldes gennem VisitRoskilde.dk fra ca. 1. april.

Der vil være taler ved tidligere racerkører Erik Høyer m.fl., kåring af årets bil og årets MC, Scalextric-turnering, boder, stumpemarked, sang og musik, børneunderholdning og meget mere.

Dansk Vestindiens historie

EG portræt i magasin 1 farve 2008 (1)Mandag 8. maj kl. 19.30

Historisk Samfunds næste foredrag handler om Dansk Vestindiens historie. Erik Gøbel er seniorforsker i Rigsarkivet og en førende kapacitet på Dansk Vestindiens historie.

Fra slutningen af 1600-tallet havde Danmark en koloni i Vestindien. Formålet med besiddelsen var at dyrke sukkerrør på St. Croix ved hjælp af afrikanske negerslaver, desuden var der omfattende international handel og søfart på St. Thomas. Råsukkeret blev sendt til Danmark, hvor sukkerraffinaderierne sørgede for den videre bearbejdning. Efter Peter von Scholtens ophævelse af slaveriet i 1848 gik økonomien ned ad bakke, og St. Thomas, St. Croix og lille St. Jan blev efter nogle magre år solgt til USA i 1917. Beslutningen blev truffet ved den allerførste folkeafstemning herhjemme.

Denne historie er meget aktuel i år, 100 året for salget, og med intens diskussion af slavespørgsmålet.

Foredraget afholdes i auditoriet på Roskilde Rådhus, den gamle indgang fra Gormsvej.

Der er gratis adgang for alle til foredraget.

 

 

Indvandrernes historie

Mandag den 24. april

Lærer Halime Yilmaz fortæller den gode historie om at være indvandrer.

Lokalhistorisk aften mandag d. 24. april 2017 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde. Gratis adgang, kaffebord kr. 20.

Hvordan var det at flytte til Roskilde fra Tyrkiet i 70’erne? Hvordan var det at vokse op i 80’erne som barn i en tyrkisktalende familie?

For lærer Halime Yilmaz er det en positiv historie om at være indvandrer, som hun gerne vil fortælle. Foredraget holdes mandag d. 24. april kl. 19 i Jakobskirken og er arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”.

”Mine forældre har gjort det godt”, siger Halime Yilmaz. Hun er vokset op i sydbyen i Roskilde og hendes far drev

pizzariHalime Yilmazet i Bakkegården i mange år. Selv blev hun lærer på Tjørnegårdskolen i Roskilde, hvor hun hver dag støtter børn i t tage det bedste med sig fra de kulturer, de er rundet af. Det er en livslang dannelsesproces.

Nogle vil kalde Halime Yilmaz en mønsterbryder. Selv synes hun, at det er for stort et ord. Hun betragter det som et privilegium at have rødder i to kulturer, den danske og den tyrkiske, selv om det også er en stadig udfordring at balancere mellem forskellige normer og skikke. Hun vil hellere tænke i ”vi” end i ”os og dem”.

Generalforsamling med kort og billeder

Mandag d. 27. marts 2017 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde.

Generalforsamling i Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” og et underholdende oplæg om ”Kort og billeder syd for banen” v/ lokalhistoriker Per Steenholdt.

Mandag d. 27. marts 2017 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde.

Syd for byen var der blot marker og spredte gårde og huse, hvis man går 200 år tilbage i Roskildes historie. Det ændrede anlæggelsen af Danmarks første jernbane ved. Byen voksede sydover og bydelen ”syd for banen” blev af nogle betragtet som den vildeste del af Roskilde, ja egentlig slet ikke hørende til byen, set med bedsteborgernes øjne.

Historiker Per Steenholdt har fundet kort og billeder frem fra området, både fra tiden før det blev bebygget og fra den farverige bydel, der tog form efter 1847. Dem viser han frem og fortæller om ved generalforsamlingen i ”Syd for banen” mandag d. 27. marts kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Den lokalhistoriske aften er åben for alle, men kun medlemmer kan stemme i den halve time generalforsamlingen varer.Luftfoto Ringparken 1958

Per Steenholdt har en livslang interesse for Roskildes historie og bidrager hver uge med oplysende glimt herfra i gratisavisen ”Paperboy”. Sammen med Jakob Zeuner har han tilbragt en del tid på Roskilde Kloster med at registrere klostrets papirer og kort og gøre materialet tilgængeligt.

Grænsegængeren Mogens Rimm

Rimm_SF003

Mandag d. 27. februar 2017 kl. 19.00 i Jakobskirken

”Mit liv som grænsegænger nord og syd for banen” v/ Mogens Rimm, lærer og fotograf, tidl. leder af Kanal Roskilde.

Lokalhistorisk aften mandag d. 27. februar 2017 kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde, arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”. Der er gratis adgang, kaffebord kr. 20,-.

Det er et spændende og mangesidet arbejdsliv, som TV-manden Mogens Rimm vil fortælle om mandag d. 27. februar kl. 19 i Jakobskirken.

Som nyuddannet lærer blev han i 1970 ansat på Østervangsskolen og bidrog til det kreative miljø under skoleinspektør Mark Jensens ledelse. Medieinteressen tog imidlertid over, og mens Mogens Rimm var lærer på VUC i midten af 80’erne engagerede han sig som frivillig i Roskilde Lokal-TV. Roskilde Mediecenter havde lige fået sendetilladelse og var blandt de første, som producerede TV-udsendelser med lokalstof.

Efter pionertiden førte hans arbejdsliv ham til Slagteriernes Forskningsinstitut, som havde brug for videofilm og en sikker hånd til at kommunikere med billeder. Siden fik Mogens Rimm som leder af Kanal Roskilde fortalt mange gode historier om Roskilde i de ugentlige temaudsendelser på TV.

Ustandselig har Mogens Rimm udfordret grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i formidlingens tjeneste. Grænsegængeren har gennem hele sit liv boet nord for banen, men haft det meste af sit arbejdsliv syd for banen.

Rygter, myter og halve sandheder fra besættelsen

jakob-soerensen-portraet

Mandag d. 30. januar 2017 kl. 19.30 på Roskilde Rådhus, auditoriet, indgang fra Køgevej 80 (det gamle amtsrådhus).

 

Lektor, Ph.D., historiker og forfatter Jakob Sørensen holder foredrag om rygter, myter og halve sandheder fra besættelsen. Arrangeres sammen med Historisk Samfund for Roskilde Amt.

 

Besættelsen er den mest beskrevne periode i Danmarkshistorien. Man regner med at der er skrevet henved 15.000 bøger og artikler om de fem år, hvor Danmark var besat – mere end resten af det 20. århundrede tilsammen. Derfor skulle man nok tro at vi efterhånden ved det meste, men der er stadig en række forhold fra besættelsen som fortjener at bliver undersøgt og belyst.

I foredraget tages der udgangspunkt i de områder hvor der på den ene eller den anden måde er opstået myter og misforståelser siden dengang. Centrale spørgsmål om forløbet af selve besættelsen, modstandsbevægelsens indsats eller de mange skarpe kontraster i befrielsesdagene er genstand for sejlivede myter og rygtedannelse.

Med udgangspunkt i den righoldige forskning om besættelsestiden kastes der lys over hvad der var op og ned – og der gives bud på hvorfor disse rygter, myter og halve sandheder har fået lov til at levet videre, når vi nu faktisk for længst er blevet klogere.

Forårsprogrammet er på plads

Programmet for Syd for Banens 1. halvår er nu på plads. Der er planlagt 3 foredrag, den årlige generalforsamling og et besøg.101

 

Mandag d. 30. januar 2017 kl. 19.30 på Roskilde Rådhus, auditoriet, indgang fra Køgevej 80 (det gamle amtsrådhus). Lektor, Ph.D., historiker og forfatter Jakob Sørensen: Rygter, myter og halve sandheder fra besættelsen. Arrangeres sammen med Historisk Samfund for Roskilde Amt.

Mandag d. 27. februar kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11. Lærer og TV-producer Mogens Rimm Nielsen: Mit arbejdsliv syd for banen.

Mandag d. 27. marts kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11. Generalforsamling. Per Steenholdt viser kort og billeder syd for banen.

Mandag d. 24. april kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11. Lærer på Tjørnegårdsskolen, Halime Yilmaz: Indvandrernes historie.

Søndag den 11. juni kl. 14 besøger vi kolonihaven “Granly”. Vi inviteres inden for i et par haver og nyder blomsterbedene og køkkenhaverne. Kaffe i fælleshuset “Granlyst” med beretningen om haveforeningen som lokalt åndehul.

Garveribyen Roskilde

Mandag den 31. oktober kl. 19.00 i Jakobskirken

Lokalhistorisk aften om de lokale garverier arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”.

Kemps Garveri ca. 1953 Jørgen KruuseMed udgangspunkt i de tre store garverier på Kamstrupsti, så vil Svend Erik Christensen holde foredrag om Garveribyen Roskilde. Roskilde var i første halvdel af 1900 tallet en af Danmarks største garveribyer. Omkring 1950 arbejdede 25 pct. af alle landets garveriarbejdere i Roskilde. I foredraget bliver der fortalt om hvordan udvikling inden for garveribranchen udviklede sig i Roskilde fra håndværk til industri og hvordan garverierne blev afviklet over en meget kort periode i sidste halvdel af 1900 tallet.

Historien om de tre store garverier på Kamstrupsti vil blive fortalt. Chromlæderfabrikken blev oprettet i 1914 og lukkede efter en brand i 1929. Det næste garveri, der slog sig ned på Kamstrupsti, var FDBs Garveri, som blev åbnet i 1920 og lukkede i slutningen af 1960’erne. Udover garveri var der også træskofabrik og seletøjsfabrik i garveribygningen. Det sidste garveri som kom til var Kemps Garveri, der blev etableret i slutningen af 1930’erne og flyttede til Vordingborg i 1966. Efter den tid var der endnu et garveri tilbage i Roskilde. Det var Dominion Belting Co. Og Hans Winthers Garveriwe, der lå på Skovbogade frem til midten af 1970’erne.

Aktivitetsdag Walk on the Wild Side

Wild Side 2013-08-25 (22)

Søndag d. 25. september 2016 kl. 14.00 – 16.30. Byvandring i 3 spor: fotosafari, parkour og kultur & fritid langs Walk on the Wild Side i sydbyen i Roskilde.

Fotosafari v/ Kasper Jørgensen og Niels Jørgen Rasmussen. Mødested kl. 14: Roskildebadet, Bymarken 37.

Parkour leg og samarbejde v/ Tim With Berland. Mødested kl. 14: Rabalderparken, Musicon, ved bowlen.

Kultur & fritid v/ Svend Erik Christensen. Mødested kl. 14: hjørnet Knudsvej/Eriksvej.

En foto-entusiast, en parkourinstruktør og en lokal ildsjæl går med som guider, når Walk on the Wild Side inviterer til 3 byvandringer søndag d. 25. september.

Fotosafarien henvender sig til dem, der har blik for at fange detaljerne og de smukke farver i kvarteret med kameralinsen. Den sættes i gang af Kasper Jørgensen, som står bag facebookgruppen ’Roskilde i billeder’ og jævnligt bringer sine flotte fotos i avisen Paperboy. Mødested kl. 14 ved Roskildebadet, Bymarken 37.

Parkour-ruten er for dem, der kan lide at bruge kroppen og hoppe og kravle i Rabalderparken og på den nye legeplads i Ringparken. Parkourinstruktør Tim Berland sætter børn, unge og voksne i gang med leg og samarbejde. Mødested kl. 14 ved bowlen i Rabalderparken på Musicon

Den tredje rute leder forbi de mange sportsklubber og kulturinstitutioner, som sydbyen i Roskilde rummer. Svend Erik Christensen fra lokalhistoriegruppen ”Syd for banen” fortæller undervejs om brydeklubben, amatørscenen ’Lo Specchio’, disc golf banen i Roskilde Ring og de mange andre muligheder for udfoldelse i fritiden. Mødested kl. 14: hjørnet Knudsvej/Eriksvej.

Alle deltagere bevæger sig ad hver deres vej til Jakobskirken, hvor kaffen og kagen står parat fra kl. 15.30. Her udveksler de tre grupper historier, billeder og bevægelser om alt det, som har gjort indtryk undervejs.

Aktivitetsdagen er arrangeret af den frivillige borgergruppe bag den 6 km rekreative sti gennem sydbyen i Roskilde, Walk on the Wild Side, sammen med Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”. Læs mere på facebook WildSideWalk eller på www.sydforbanen.dk. Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Kaffe og kage koster kr. 20.

Tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup fortæller om Roskildes udvikling

Mandag den 5. september kl. 19.00 i Jakobskirken

Lokalhistorisk aften med tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup mandag d. 5. september kl. 19.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, arrangeret af Lokalhistoriegruppen ”Syd for banen”.Rådhustårnet ca 1863-64

Hjemmesiden roskildesudvikling.dk gør det spændende at gå på opdagelse i det gamle Roskilde. Fra ens pc og tablet kan man finde fotos af husene i bymidten. Til hver adresse er knyttet en lille beretning om huset og de mennesker, som boede og arbejdede der. Fra nyere fotos kan man gå baglæns til de ældre billeder, hvor gaden så ganske anderledes ud.

Hjemmesiden er opbygget af tidl. sparekassedirektør Kurt Buchtrup i samarbejde med lokalhistorikeren Lotte Fang. Kurt Buchtrup har selv en nær personlig historie med nogle af Roskildes markante bygninger, banken og skobutikken på Stændertorvet. Han blev udlært i Roskilde Sparekasse og blev senere i livet direktør, da Bikuben i 1989 overtog sparekassen. Nu har Danske Bank til huse i bygningen, et godt eksempel på hvordan en ejendom kan skifte ejer og ændre funktion og få ny skiltning eller ny facade.

Mandag d. 5. september kl. 19 i Jakobskirken fortæller Kurt Buchtrup om glæderne ved at arbejde med lokalhistorien gennem fotos og beretninger. Han giver også et indblik i udfordringerne og de valg, en webredaktør må træffe, når stoffet er så omfangsrigt og historierne så mange, som det er tilfældet i Roskilde.

”Når fotos bliver tilgængelige på en hjemmeside, er der så mange flere, som får glæde af dem,” siger Kurt Buchtrup. ”Meningen med hjemmesiden er, at den vokser gennem de oplysninger, som folk bidrager med.” Sådan håber Kurt Buchtrup, at hans hjemmeside kan inspirere andre til selv at komme med fotos og historier.