Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsen i den lokalhistoriske forening Syd for Banen arbejder på trods af coronakrisen.
Syd for Banen er selvfølgelig også hårdt ramt af coronakrisen. Vi har aflyst arrangementet om fem frivillige foreninger på Roskilde Festival. Og selvfølgelig aflyser vi også det planlagte møde den 27. april om musik fra syd for banen og resten af Roskilde. Ligeledes er motorsportsarrangementet grundlovsdag aflyst.
Bestyrelsen er godt i gang med at planlægge efterårets program, hvor der er et jubilæumsarrangement den 7. september, hvor vores jubilæumsbog bliver præsenteret. Den 5. oktober er der møde om grusgravning, og den 5. november gennemfører vi mødet om fem frivillige foreninger på Roskilde Festival. Herudover er der en byvandring til energitårnet den 29. september.
Der tænktes allerede på arrangementer i 2021. Her er det planen, at det aflyste musikarrangement holdes. Ligesom der er tanker om en byvandring langs sydstien ”Walk on the Wild Side” og besøg på Ros Torv, samt et møde med ROMUs direktør Morten Højsgaard Thomsen om hvorfor lokalhistorie er vigtig. Og der er flere ideer på vej. Men mere om det senere.
Hjemmesiden sydforbanen.dk bliver også løbende opdateret bl.a. med flere lokalhistorier.

Efterårets program

Efterårets program lokalhistoriegruppen Syd for Banen er i støbeskeen. Der er planlagt et jubilæumsarrangement, to foredrag og en byvandring.

Mandag den 7. september holder vi et festligt jubilæumsarrangement i anledning af, at der er 10 år siden foreningen blev stiftet. Foreningens jubilæumsskift bliver bl.a. præsenteret for fordelt til medlemmerne.

Tirsdag den 29. september er der em byvandring til energitårnet Argo.

Mandag den 5. oktober holder vi foredrag om grusgravning i og omkring Roskilde. Nymølle Grusgrav vil medvirke med oplæg. Dette arrangement planlægges i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger i Svogerslev og Vindinge.

Mandag den 2. november holder vi foredrag med fem frivillige foreninger på Roskilde Festival.

Alle datoer skal tages med forbehold. Programmet forventes at være endeligt på plads umiddelbart efter den 15. juni.

 

 

Tre nye fortællinger fra syd for banen

I forbindelse med sydstien “Walk on The Wild Side” har Niels Jørgen Rasmussen tre fortællinger, som kan høres undervejs ved brug af QR koder. Du kan høre fortællingerne her og se foto fra stederne.

Beskyttelsesrum

Under besættelsen blev der bygget flere tusinderne beskyttelsesbunkers i Danmark. Det var også tilfældet i Roskilde, hvor der stadig eksisterer tre styk syd for banen. Niels Jørgen Rasmussen fortæller historien om de tre bunkers og historien bag. Hør fortællingen og se fotos: Klik her

Hundredemeterskoven

Bag Øservangsskolen ligger den såkaldte “Hundredemeterskov”. Niels Jørgen Rasmussen fortæller historien om den lille skov her syd for banen. Hør fortællingen og se fotos: Klik her

Haveforeningen Granly

I Roskilde findes der 8 kolonihaveforeninger. Niels Jørgen Rasmussen fortæller historien om kolonihavebevægelsen og haveforeningen Granly, der blev oprette i 1951. Hør historien og se fotos: Klik her

Aflysning

For at forebygge Corona-smitte udsættes det planlagte arrangement den 30. marts om Roskilde Festivalen.

Når arrangementet bliver afholdt vil det komme her på hjemmesiden og blive meddelt i et nyhedsbrev.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Syd for Banen

 

Sæbekasseløb på Ringen i 1967

I 1967 gennemførte FDF et sæbekasseløb på Roskilde Ring. Det kaldes også det sidste løb på Ringen, selvom det blev gennemført inden motorbanen lukkede helt ned.

Løbet blev sendt i DR. Du kan se optagelsen her:

https://www.facebook.com/DRHistorie/videos/1552745454783888/

Vellykket generalforsamling

Generalforsamlingen i Syd for Banen blev holdt mandag den 24. februar i Jakobskirken. Der var godt 50 medlemmer tilstede. Udover selve den formelle generalforsamling viste Niels Jørgen Rasmussen en billedserie med motiver fra Roskilde. Hans linse havde zoomet ind på kendte og ukendte steder i byen.
Formanden Mogens Ohm Jensen fremlagde beretning og fortalte bl.a. at Syd for Banen har et godt samarbejde med de øvrige andre lokalhistoriske i byen om arrangementer. Ole Nielsen fortalte om det jubilæumsskrift, som udkommer i forbindelse med foreningens 10 års fødselsdag til september.
Bestyrelsen blev genvalg. Du kan se bestyrelsen her.
Du kan se mere i referatet her.

Fem frivillige foreninger på festival

Det planlagte arrangement om Roskilde Festivalen er aflyst og bliver afholdt på et senere tidspunkt.
Lokalhistorisk aften mandag d. 30. marts 2020 kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Arrangeret af Lokalhistoriegruppen ’Syd for banen’.
 
Roskildefestivalen har givet millioner af mennesker sublime musikoplevelser og en gigantisk oplevelse af fællesskab gennem 50 år.
Det har de lokale frivillige foreninger været med til at skabe. Idrætsklubber, spejdere, forældrenetværk og sociale foreninger har lavet madboder, stået brandvagter og sørget for oprydning på dyrskuepladsen om sommeren, og derved hentet et overskud hjem til klubbens drift resten af året.
Lokalhistoriegruppen ’Syd for banen’ har bedt fem foreninger fortælle deres festival-historie. Hvor længe og hvordan har de været med, hvad bidrog de med til den gode festivaloplevelse, og hvad har dette engagement betydet for foreningen både m.h.t. økonomi og sammenhold?
Mandag d. 30. marts kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, bliver der ord og billeder fra:
Hanne Bay Christensen fortæller om Roskilde Ældre Motion
Jan Themsen fortæller om fodboldklubben Roskilde KFUM
Niels Jørgen Rasmussen fortæller om Østervangsskolens Forældreforening og Østervangsklubbernes Støtteforening
Hanne Ohms fortæller om Roskilde FDF/FPF
Alle, der kommer, er velkomne til selv at fortælle om deres festivaloplevelser!

Generalforsamling med en udfordring: Gæt hvor det er?

Mandag d. 24. februar kl. 19 i Jakobskirken

Kan du gætte, hvor i Sydbyen dette foto er taget?

Ved generalforsamlingen vil Niels Jørgen Rasmussen vise en billedserie med motiver fra Roskilde. Hans linse har zoomet ind på kendte og ukendte steder i byen. Kan du se, hvor billedet er taget, inden fotografen om lidt zoomer ud og viser os hele motivet?

2020 er jubilæumsår for vores lokalhistoriske forening, som blev stiftet i 2010. Bestyrelsen vil bl.a. fortælle om planerne om at udgive en bog om Sydbyen i anledning af jubilæet.

Den formelle del af generalforsamlingen med beretning og regnskab klares på en halv time. Så kan der gås til kaffen og lagkagen og den hyggelige snak omkring bordene. For kaffen betales kr. 20.

Indkaldelse med dagsorden kan ses her

Kontingent kr. 100 for 2020 – bedes venligst indbetalt snarest via netbank eller i Nordea, Roskilde afd., reg.nr. 2280, konto nr. 3493 975 055. Husk tydeligt navn og adresse på indbetalingen og mærk den ‘kontingent 2020’.

Kontant betaling kan ske til kasserer Tommy Hansen, Bakkedraget 64, 4000 Roskilde, eller på selve aftenen.

Stemmeret på generalforsamlingen forudsætter, at kontingent for indeværende år er betalt..

 

Den kolde krig sammenlignet med situationen i dag

Historisk Samfunds næste foredrag er mandag 24. februar 2020 kl. 19.30 – 21,30

Emnet er “Den kolde krig sammenlignet med situationen i dag” ved Niels Bo Poulsen, Institutleder og militærhistoriker ved Forsvarsakademiet.

Mange husker med bæven tilbage på den kolde krig, opdelingen af næsten hele verden i 2 blokke samt frygten for, at der ville udbryde en ny omfattende krig også i Europa og hos os. Østblokkens og USSR’s sammenbrud 1989-1991 var en jubel. Nu havde freden og den vestlige samfundsorden sejret, og alt ville blive idyl. Sådan gik det ikke!

Oplever vi en ny kold krig med Rusland? Dette vil Niels Bo Poulsen diskutere, idet han vil fokusere på forskelle og ligheder mellem den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og perioden, vi normalt kalder den kolde krig, d.v.s. tiden mellem 2. verdenskrig og Østblokkens opbrud 1989-1991. Han vil forsøge at give en karakteristik af den kolde krig og dens dynamikker.

Foredraget finder sted i Auditoriet på Roskilde Rådhus (indgang fra Gormsvej).

Der er gratis og fri adgang for alle.

 

Roskilde Rørvævsfabrik

Niels Jørgen Rasmussen har skrevet om sin svigerfars rørvævsfabrik, som lå på Elisasgårdsvej, hvor  Rema 1000 ligger i dag. Du kan læse mere her