Byvandring på Frederiksberg
Byvandring til Frederiksberg syd for banen onsdag den 9. august kl. 19 med Henrik Denman
Mødested: Sygehusets p-plads ved Ny Østergade
Da jernbanen kom til Roskilde i 1847, var det begyndelsen til en stor udvikling af byen syd for banen. Den første bebyggelse opstod i det område, hvor rundkørslen på Køgevej ligger i dag. Området blev i folkemunde kaldt Frederiksberg.
Denne bydel bestod af nogle få, men store ejendomme i flere etager. Beboelserne var eftertragtede, da kvarteret lå centralt for bymidten, men uden dog at være en del af denne.
På aftenens byvandring vil man følge udviklingen af denne nye bydel med skole og købmandsforretninger, den såkaldte luftbro over skinnearealet, åbningen af viadukten og det nye Frederiksberg omkring Knudsvej og Kamstrupsti.
Byvandringen er en del af de mange byvandringer som arrangeres af Kaj Hansen og Henrik Denman her i sommer. Denne byvandring er arrangeret i samarbejde med den lokalhistoriske forening Syd for Banen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!