Guldet i bakken
MØDET ER AFLYST DA FOREDRAGSHOLDEREN HAR MELDT FORFALD.
Vi forsøger at gennemføre det på et senere tidspunkt.
Lokalhistorisk aften mandag den 7. marts 2022 kl. 19 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Arrangeret af Den lokalhistoriske Forening ’Syd for banen’.
Efter flere tilløb og aflysninger lykkes det endelig at få aftalerne på plads om et foredrag om “guldet i bakken” om grusgravning i og omkring Roskilde
Grusgravene ligger i en halvcirkel vest, syd og øst for Roskilde, fordi undergrunden er så rig på de aflejringer af grus, sand og sten, som istiden efterlod. Den lokale historie om ens grusgrav fortæller både om arbejdspladsen, der gav levebrød til mange familier, om hvordan det danske samfund blev udbygget med huse, byer, veje og havne, og om landskabet som ændrede sig fra marker til et støvet hul og igen til et rekreativt område.
Mandag den 7. marts 2022 kl. 19 i Jakobskirken kommer de lokale historier om gruset frem, ’guldet i bakken’. Geolog Jakob Qvortrup Christensen fra Nymølle Stenindustrier og en tidl. medarbejder fortæller om grusgravningen, hvordan det foregik tidligere og hvordan det foregår nu. Derefter bliver der plads til tilhørernes erindringer – dem, der har arbejdet eller boet ved grusgravene og set landskabet forandre sig og blive brugt på en ny måde.
Den lokalhistoriske aften arrangeres af ’Syd for Banen’ i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger i Vindinge og Svogerslev.
P.S. Det er ikke et borgermøde og den lokalhistoriske aften forholder sig ikke til den aktuelle politiske debat om råstofindvinding i Region Sjælland og om trafik- og støvgener for grusgravenes naboer.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!