Kampen om lokalhistorien

Foredragsaften  mandag d. 13. maj 2019 kl. 19.30 på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. Indgang til auditoriet fra p-pladsen på Gormsvej (den tidligere amtsgård). Gratis adgang. I pausen kan købes øl og vand.

I 1891 måtte lærer ved Askov Højskole Poul Bjerge forklare, hvorfor han udsendte en kulturhistorisk årbog med lokalhistoriske artikler. Det var skam ikke for at tjene penge, men for at tjene en højere sag.

Siden er lokalsamfundets historie op gennem det 20. århundrede blevet nærværende i en grad, som vi ikke har set tidligere. Hvorfor interesserer vi os for lokalhistorie? Og hvorfor lige på de måder, som vi gør?

Kim Furdal, museumsleder på Ærø, giver et nyt kulturhistorisk perspektiv på den lokalhistoriske interesse og en forklaring på, hvorfor vi er så bjergtaget af vores lokale fortid i en tid præget af globalisering.

Kim Furdal er en flittig formidler og har skrevet artikler og bøger om mange lokalhistoriske emner i Sønderjylland, hvor han i 23 år var leder af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa. Han er opvokset i Roskilde og har haft sin gymnasietid i byen. I 2012 blev han ph.d. på afhandlingen ”Kampen om lokalhistorien”.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.