Ny bog om guldalderen

Lotte Fang har udgiver en bog om guldalderen i Roskilde.

Reception torsdag den 29. november kl. 16 i Roskilde Kunstforeningslokaler i Palæfløjen, Stændertorvet 3C.

1800-tallets Roskilde var byens guldalder, men på en anden måde end vikingetiden og middelalderen. Byen var en lille, solid købstad med storkøbmænd, håndværkere og unge studerende, som drog ud i verden – og inviterede ligesindede hjem til Roskilde. Blandt dem var personligheder som H. C. Andersen, C. E. F. Weise og Holger Drachmann. Selvfølgelig vidste alle i Roskilde, at tidens mest kendte malere, forfattere og komponister nu gik rundt i byens gader, men man forstod også, at disse mennesker kom til byen for at få fred og ro – og det fik de. Inspiration fik de også og den lille by og naturen ved fjorden fandt vej til deres malerier, fortællinger, romaner, skuespil og digte. I værker, som i dag nyder den højeste nationale status og som er opbevaret på de fineste institutioner herhjemme.  


Bogen udkommer som nævnt torsdag den 29. november, hvor vi afholder reception i Roskilde Kunstforenings lokaler i Palæfløjen, Stændertorvet 3C, 4000 Roskilde. Et palæ, som i øvrigt spiller en væsentlig rolle i bogen. Arrangementet begynder kl. 16:00. Her vil forfatter og forlægger være vært for et glas til ganen og en sang til stemmebåndet. Selvom forfatteren Lotte Fang fylder 78 år denne dag, vil det ikke være en fødselsdagssang, som synges, men derimod en tekst skrevet på Palæet tilbage i år 1883. Alle er meget velkomne!

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.