Besøg Hedegårdenes Skole

B17.313_HedegårdensSkole,klasseværelse,1930'erne.t5837ee21.m600.tif.pv.x15097480[1]

Onsdag d. 15. november kl. 19-21 i hallen på Hedegårdenes Skole, Københavnsvej 34: 110 ås medborgerskab på Hedegårdenes Skole v/ lokalhistoriker Hans Chr. Eisen og skoleleder Morten Naumann

Hedegårdenes Skole fylder 110 år i år og markerer sig som en meget værdibevidst skole i Roskilde kommune. Skolen lægger vægt på læring og trivsel og ser mangfoldigheden blandt eleverne som et positivt træk, for skolen samler bÃrn med rødder i hele 18 forskellige nationer. Medborgerskab og grøn energi er nøgleordene, når skolen modner børn og unge til at tage ansvar for samfund og omverden.

Omkring forrige århundredeskifte hørte området omkring Københavnsvej til Skt. Jørgensbjerg sognekommune. Det var “ude på landet”, og det var uholdbart, at børnene skulle gå igennem Roskilde by for at komme i skole ovre på “Bjerget”. Derfor byggede sognerådet i 1907 forskolen Skolen ved Landevejen øst for byen, som siden voksede og blev til den Hedegårdenes Skole, som vi kender i dag. Området udviklede sig samtidig til et vigtigt erhvervs- og boligkvarter langs den store indfaldsvej til Roskilde.

Onsdag d. 15. november kl. 19 lukker skolen dørene i hallen op for alle, som er interesseret i skolens udvikling. Lokalhistoriker Hans Chr. Eisen fortæller om skoles historie og skoleleder Morten Naumann om skolens nutid og fremtid. Lokalhistoriegruppen Syd for banen sørger for kaffebordet, som koster en tyver.

“Vi håber, at mange tidligere elever, forældre og medarbejdere vil komme og være med.” siger Morten Naumann. Tilmelding skal ske senest 6.11. til skolens kontor, tlf. 46314221 hverdage kl. 8-15.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.