Barn syd for banen
Byvandring torsdag d. 12. oktober med besøg i to børneinstitutioner:
Kl. 19 Børnehuset Spirrevippen, tidl. Ringen, Ringparken 23, hvor leder Sarah Asseraf Olesen fortæller
Kl. 20 Vognmandsparkens Børnehave, Gartnervang 13, hvor leder Lillian Gregersen fortæller
Arrangeret af Lokalhistoriegruppen Syd for banen
Hvad er det, der kitter mennesker sammen i en bydel? Det er bl.a. når vi har børn i samme institution og er optaget af, at de skal have et godt liv. I vuggestuen og børnehaven møder vi hinanden, også som voksne, og finder fælles værdier, selv om vi er forskellige som mennesker. Bliver medborgere, for vi er fælles om at ønske en god fremtid for vores børn og vores kvarter.
I Syd for banen er de historieinteresserede gode til at få fortalt de lokale historier om bydelen. Det giver identitet at kunne fortælle sin historie – og det giver identitet til en bydel at blive opmærksom på, hvad vi er fælles om. På torsdag lukker to af bydelens vigtige børneinstitutioner dørene op for alle, som vil gense deres gamle institution og se, hvordan der ser ud nu. Og for dem, som gerne vil høre historierne om, hvordan det var dengang, da børnene skulle passes ude, fordi mor skulle på arbejdsmarkedet. Og for dem, der er nysgerrige efter at høre om, hvordan der arbejdes bevidst med vrdier og integration i daginstitutionerne i dag. Hvordan har institutionerne været med til at præge kvarteret?
Der bydes på en forfriskning undervejs for de 20 kr. som det koster at deltage.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!