Besøg remisen nord for banen
Rundvisning i remisen v/ byrådsmedlem Kaj V. Hansen og de frivillige togentusiaster.
Onsdag den 21. januar kl. 19.00 er der en tur nord for Banen. Der er besøg i den gamle remise i Skovbogade. Mødested: DSB’s gamle remise for enden af Skovbogade, Roskilde.
Roskildes gamle remise blev opført i flere tempi fra år 1899 som maskindepot ved Roskilde Station. Her blev bl.a. lokomotiverne vedligeholdt. I dag er bygningen fredet og hjemsted for DSB Museumstogs damplokomotiver på Sjælland. Her arbejder mange frivillige med at genskabe ODIN, det første lokomotiv som i 1847 kørte på strækningen mellem Roskilde og København. Det tiltrækker drenge og mænd i alle aldre, som skruer og banker for at holde det gamle materiel kørende.
Mød op og glæd jer til at træde 100 år tilbage i tiden, når jernbaneentusiasterne fortæller, viser frem og besvarer spørgsmål.
Også remisens velbevarede arkitektur vil få nogle ord med på vejen. Rundvisningen er arrangeret af byrådsmedlem Kaj V. Hansen, som sammen med Lotte Fang hver sommer står for de velbesøgte lokalhistoriske byvandringer i Roskilde. Denne aften bliver den første i rækken af byvandringer i 2015, som handler om bygningskultur.
Deltagelse i rundvisningen kr. 20, der bydes på en øl eller vand undervejs. Tilmelding er ikke nødvendig
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!