Hedeboegnen – fra bondeland til forstad

Historisk Samfund har foredrag om Hedeboegnen

Mandag den 22. november kl. 19.30 i Roskilde Rådhus, auditoriet.

Hedeboegnen er området mellem Køge, Roskilde og Tåstrup. Tilbage i tiden var det et frugtbart og velhavende bondeland med store gårde i de mange landsbyer og en blomstrende kultur. Det var her, man fandt Danmarks bedste jord, og det var her, kvinderne gennem århundreder broderede de smukke hedebobroderier, som op gennem 1800-tallet blev ophøjet til national kulturarv.

Kulturlandskabet er dog ændret radikalt gennem de sidste 100 år. Først gennem den spirende feriekultur, der trådte sine barnesko langs strandene ved Køge Bugt, og senere gennem den massive forstadsudbygning, som fandt sted i efterkrigstiden.

Denne aften vil Mikkel Stage, der er arkivar ved Greve Kommunearkiv, med udgangspunkt i arkivets egne samlinger udfolde fortællingen om denne forandring, som den tog sig ud i områderne omkring Greve”.

Dermed bliver denne historie også et eksempel på forstædernes historie generelt.

I forbindelse med foredraget vil det være muligt for samfundets medlemmer at få Historisk årbog årgang 2021. Andre vil kunne købe den.

Foredraget holdes i Roskilde Rådhus, auditoriet. Der er fri og gratis adgang for alle.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.