Vinterens og forårets program er nu på plads

Bestyrelsen har et stykke tid arbejdet på programmet for vinteren og foråret 2022. Følgende er nu på plads:

Mandag d. 14.2. kl. 19 i Jakobskirken holder ’Syd for Banen’ den årlige generalforsamling, hvor medlemmerne får indblik i bestyrelsens arbejde og kan præge foreningen med deres holdninger og gode forslag.

Bagefter tager journalist Henrik Denman os med tilbage i tiden, hvor spedalskhed var en udbredt sygdom. Vilhelm Møller-Christensen var læge i Roskilde og forskede i spedalskhed, og han blev en pioner i forståelsen og behandlingen af sygdommen. Hans engagement i udgravningen af Æbelholt Klosterruin i Nordsjælland og munkenes kirkegård i årene fra 1935 og fremefter blev et medicinhistorisk gennembrud.

Mandag den 7. marts er der besøg i det nyrenoveret Roskilde Badet

Mandag den 28. marts 2022 kl. 19 er der i Jakobskirken foredrag med direktør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU om lokalhistorie. Det bliver noget om: “Stedet du kommer fra – at huske, at opleve og at tale om kulturhistorien”

Mandag den 25. april er der et “tredobbelt besøge” i Lützhøfts købmandsgård med tre besøg og fortællinger: En slagter fra slagterbutikken, en gammel naver fra Håndværksmuseet, og Heino Larsen om købmandsforretningen

Tirsdag den 10. maj kl. 10 har Svend Erik Christensen endnu en byvandring til det hemmelige Sct. Jørgensbjerg. Her besøger vi den del af den gamle Sct. Jørgensbjerg Kommune, som lå syd for banen omkring Københavnsvej.

I midten af juni planlægges en grøn byvandring, hvor vi vil besøge nogle haver i området omkring Bakkedraget.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.