Inden Køgevej blev ført under jernbanen ved slagteriet gik den over jernbanen direkte ind i Hersegade.
” På begge sider af Køgevej lå et mindre kvarter, der hvor jernbaneskinnerne og cykelparkeringen er placeret i dag lige vest for stationsbygningen og nord for Køgevej, rundkørsel og Ny Østergade. Det blev i folkemunde kaldt Frederiksberg. Denne bydel bestod af nogle få, men store ejendomme i flere etager, hvoraf stort set ingen var beboet af ejerne, men fungerede som udlejningsejendomme. Beboelserne har utvivlsomt været eftertragtet, idet kvarteret lå centralt for bymidten, uden dog at være en del af denne. Beliggenheden og livet både ude og inde prægede kvarteret på en sådan måde, at beboerne i denne lille bebyggelse havde følelsen af at være både på landet, og inde i byen”.
Sådan beskriver Tommy Hansen i artiklen “En bydel flytter” i Historisk Samfunds årbog 2019. Bydelen er forlængst blevet opslugt af banen. Som erstatning kom der en helt ny bydel syd for banen i kvarteret omkring Knudsvej. Artiklen beskriver også levende udviklingen af dette nye kvarter syd for banen.
Du kan læse artiklen her.