Æbletræet ‘Syd for Banen’ blomster
For første gang blomstrer æbletræet i Drømmehaven med kønne hvide blomster.
Den lille podekvist, som bare var en tynd pind da den blev plantet for fire år siden, begynder at ligne et træ. Sorten er døbt ‘Syd for Banen’ af Hans-Erik Germuth og Birgit Bylov, ud fra modertræet som står på baneskråningen ved Bakkedraget.
Vi venter stadig spændt på, om Pometets kyndige medarbejdere godkender, at der er tale om en ny selvstændig æblesort – opstået tilfældigt ved at en togpassager har kastet et æbleskrog ud af vinduet, som så har spiret langs banelegemet.
Smagen er god, så lad os se om det lille træ ved Jakobskirken vil bære frugt for første gang i år.




Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!