Efterårets program er på plads

’Syd for Banen’s program for efteråret 2026 er fyldt med gode neddyk i historien. Vi skal høre om hvad Niels Jørgen Rasmussen vil fortælle sine børnebørn om sin slægt. Tidl. redaktør Torben Kristensen fortæller om Roskildes borgmestre gennem 50 år. Gennem hans lange karriere som journalist i byen har han lært ikke mindre end 8 borgmestre at kende, fra John Iversen (R) til Tomas Breddam (S). Ikke en lokalhistorisk aften uden film. Det er bl.a. om Lise Nørgaard, byfesterne sidst i og om besættelsen. Vi slutter med at Sv. Erik Christensen vil fortælle om de glemte butikker i Sydbyen.

Herudover er de to byvandringer. En til Ringene og en til to af de tyrkiske institutioner her syd for banen.

Der er foreløbig følgende arrangementer

Onsdag d. 19.8. kl. 19 med mødested ved Hotel Scandic: Rundt om Roskilde Ring v/ Henrik Denman

Tirsdag 8.9. kl. 15 byvandring til Ros Privatskole, Maglehøjen 1, og det nye muslimske kulturhus, Maglehøjen 19 – to tyrkisksprogede miljøer i Sydbyen

Mandag 14.9. kl. 19 i Jakobskirken med tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen: Det vil jeg fortælle mine børnebørn

Mandag 26.10. kl. 19 i Jakobskirken med tidl. redaktør Torben Kristensen: Roskildes borgmestre gennem 50 år

Mandag 16.11. kl. 19 i Jakobskirken: Filmaften med film om Lise Nørgaard, byfesterne sidst i 1940’erne (Knud Henker) og om besættelsen (Henning Bjørn Larsen) – OBS hvilke film og videoer som vises er ikke helt fastlagt endnu

Mandag 7.12. kl. 19 i Jakobskirken: med Svend Erik Christensen, der vil bruge aftenen til temaet “Her lå butikkerne i Sydbyen”. Der bliver god tid til at komme med dine egne erindringer om den lokale købmand eller bager.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *