Huset på Havelodden 7

/i

v/ Henning Nielsen

Huset på Havelodden 7 er opført i 1938, tror jeg nok. Det er delvist bygget af brugte materialer, idet min far Peter Nielsen havde fået nogle materialer fra et banehus, som skulle rives ned. Han sagde bagefter, at det ville han aldrig gøre mere, for banehuse er bygget meget solidt.

Vi boede da til leje på 1. sal over et malerværksted på Ringstedvej, der hvor nu ”Murergården” ligger.

Grunden blev støbt af far, og der blev gravet ud til kælder under det halve af huset. Huset indeholdt stue, køkken, soveværelse og et mindre værelse.

Murerarbejdet blev udført af murermester Kronsten fra Gevninge. Han var bror til ejeren af Klemmefabrikken på Ringstedvej. Tømrerarbejdet blev udført af tømrer J.V. Hansen fra Gevninge.

Vi flyttede ind, da jeg var 1½-2 år gammel.

I 1939 flyttede vi ud igen, da far blev bestyrer på Enghavegaard i Thorup ved Hundested, som var overtaget af staten. I en periode var huset på Havelodden 7 lejet ud. Staten solgte så Enghavegaard i 1940 eller 1941 og vi ville flytte hjem igen, men lejeren ville ikke flytte ud. Så flyttede vi til en bolig i Lille Højbrøndsstræde i en periode, men kunne så flytte til Havelodden igen senere i 1941.

Medens vi boede i huset, blev værelset i en periode udlejet til en, som var medlem af vagtværnet. Han var samtidig (eller efterfølgende?) politielev og hed Søren.

Da vi boede der, var grundene på Havelodden 5 og 9 ubebyggede, og de børn, der var i området, gravede huler og legede på nr. 5. Min far købte skovle til os, og efterhånden som de forsvandt, købte han flere, indtil alle kvarterets børn havde skovle.

På grunden nr. 9 lejede far jorden, så vi havde nyttehave der.

På grunden nr. 11 boede ”kanon-fotograf” Larsen, der havde sin faste arbejdsplads på Stændertorvet. Familien Larsen boede i en togvogn, som var indrettet til beboelse. Jeg husker ikke, om der var hjul på, eller hvornår vognen blev erstattet af et hus.

Kanonfotograf Larsen tog et billede af min mor Johanne Nielsen, samt min yngste storebror Egon og mig, antagelig i 1942 eller 1943.

En oplevelse fra Havelodden 7, som jeg husker, var et tidspunkt, hvor jeg var lagt og skulle sove til middag. Så kunne jeg ud af vinduet se en stor ballon, der pludselig brød i brand. Det var en løsrevet spærreballon, som havde taget hele turen over Vesterhavet og som blev skudt ned ved Roskilde.

På billede 4 ses huset med min familie og mig uden for. Fra venstre: min mor Johanne Nielsen, moster Else Benjaminsen med min storebror Karl bagved. Siddende på trappen min far Peter Nielsen med min yngste storebror Egon hos sig. Lidt foran ham min morfar Thomas Raaby med mig på det ene knæ og min kusine Kirsten på det andet. Bagved i døren min yngste moster Elise Raaby, kaldet Lis.

”Luftbroen” – adgangsvejen til ”Syd for banen”

/i

v/ Kirsten og Kurt Jensen

Når det ikke var så smart at bo ”syd for banen” i Roskilde, kunne det måske hænge sammen med, at adgangsvejen fra nord til syd var besværlig eller måske ligefrem lidt farlig og ubehagelig.

Over jernbanesporene gik en luftbro, som blev bygget i 1898 og revet ned i 1956.

Vi der har benyttet den ved, at den var meget høj og ret besværlig at benytte. Trapperne i begge sider var todelte og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan man kunne komme over med f.eks. en barnevogn, eller hvis man var dårligt gående. Tureover var temmelig skræmmende.

Ikke så mange havde bil dengang. Luftbroen må have været den vigtigste adgang til ”syd for banen” for mennesker, der boede der, og for personer, som skulle besøge sygehuset. Det kunne måske forbinde stedet ”syd for banen” med noget suspekt.

Den tunnel, der erstattede luftbroen i 1956, har aldrig været et rart sted – nærmere lidt skummelt. Tunnelen må man nødvendigvis  benytte, hvis man er gående og skal fra den ene ende af byen og til den anden, eller når man kommer fra toget og skal mod nord eller ”syd for banen”.

Hvornår tunnelen under skinnerne ved Køgevej blev etableret, husker vi ikke. Den fører lige ind i ”syd for banen”, hvor man passerer Sygehuset og den tidligere Socialforvaltning, nu det nye Rådhus. Den ”rigtige” del af ”syd for banen”, ligger øst og vest for Køgevej.

Røde Port har i hvert fald eksisteret længe. Efter passage kommer man ad Vindingevej videre til Vindinge. Den del af Roskilde, man kommer til, ligger lidt i udkanten af det ”rigtige”- ”syd for banen”

En erindring om luftbroen

v/ Kirsten Jensen

Mine bedsteforældre boede i Toldbodgade og min bedstefar var ved DSB.

Mine ture med morfar gik derfor tit til luftbroen for at se på togene. Der var meget at se på dengang, for i Roskilde fik lokomotiverne vand på, det kunne man fint se på, når man stod på luftbroen. Det gøs lidt i en, når den store ”vandhane” blev rettet hen over lokomotivets vandbeholder og vandet fossede ned i den. Noget røg ved siden af!

Når togene så satte i gang og kørte under luftbroen, kom der meget hvid damp op, så man stod helt indhyllet i røg og damp. Det var bl.a. den oplevelse man gik efter.

En anden fortæller, at hun som barn ikke kunne overtale sin tanke til at gå over broen.

Min morfar døde i 1941, slutter Kirsten Jensen sin beretning.

Kirsten og Kurt Jensen, Bellisvej 25, 4000 Roskilde
Kirsten Jensen født
Kurt Jensen født

Nedskrevet d. 22.1.2010.