Da hollandske nonner fra den katolske orden “Visdommens døtre” i 1903 slog sig ned i Roskilde og gerne ville tage sig af byens syge og svage mennesker, begyndte en lokal religionskrig. Dengang kunne plejen af byens borgere ligge pÃ¥ et lille sted, det mindre sygehus bag fattiggÃ¥rden i Bredgade. Det topmoderne Sankt Maria Hospital pÃ¥ Frederiksborgvej stod færdigt i 1906 og blev snart efterfulgt af Den Franske Skole og Sankt Laurentii Kirke.

Den voksende katolske menighed fik den lutherske menighed med domprovst Bondo i spidsen til at “drage i felten” mod den nye religiøse retning. Religionskrigen udbrød ikke mindst i pressen, hvilket endte med at en kreds af menighedsrÃ¥d med økonomisk hjælp fra Roskilde Sparekasse fik skabt midler til opførelsen af den røde bygning pÃ¥ sydsiden af Roskilde Amts Sygehus. Den stod klar i 1909  og fik navnet Menighedssygehuset.

Den langvarige religionskrig i pressen og opførelsen af Menighedssygehuset skulle dæmme op for, at borgernes sympati skiftede til Vatikanet i Rom.

Menighedssygehuset blev frem til 1938 drevet af domsognet med assistance fra Diakonissestiftelsen, der hidtil havde forestået hjemmeplejen i Roskilde.

Mandag d. 18. september kl. 19 i Jakobskirken, Astervej 11 i Roskilde vil Tommy Hansen fortælle om den langstrakte religionskrig og Menighedssygehusets betydning for byen. Arrangeret af lokalhistoriegruppen “Syd for banen” der er gratis adgang.