Bakkedraget

Skrevet af d. 30. apr. 2012

Byrådet besluttede i 1935, at vejene i kvarteret, der lå langs med baneterrænet mod syd, fra den daværende Maglegårdsvej og nuværende Søndre Ringvej, skulle hedde henholdsvis Bakkedraget og Havelodden.

Bakkedraget hvis ældste huse er fra 1918, fik sit navn fordi man ønskede der skulle være sammenhæng mellem vejnavnet og kvarterets terræn, der jo især på første stykke er stærkt stigende. I 1935 var vejen 12 alen bred – en alen er = 62,77 cm – og der blev efterfølgende taget to meter af hver grund, til anlæg af fortov. Indkørselen til Bakkedraget, var lige efter viadukten på den daværende Magle- gårdsvej, men da udstykningen af den sydlige ende af kvarteret kom i 1963, blev adgangsvejen for biler nogle år efter lukket.

Såvel på Bakkedraget som på Havelodden var det fra begyndelsen små havehuse, der efterhånden blev gjort mere beboelige. Om kvarteret dengang sagde man at det var et “Klondyke” kvarter, hvor der intet system var i tingene, og hvor der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene.
I tidsrummet mellem 1918 og 1935 skete der en tilvækst af beboere, hvorefter kvarteret fik det præg, der stadig kan ses i dele af den ældre bebyggelse. Det er derfor interessant at færdes i den ældre bebyggelse, idet der i disse boliger har en anden sjæl, end i den nyere del.

Da kommunen i 1935 havde besluttet at kvarteret skulle have et løft, og der blev lavet en byplan, skulle der sælges grunde. I 1930 lå grundpriserne på mellem 24 og 45 øre pr. kvadratalen som er 3940,07 cm2. Dette lyder jo ikke af så meget, men imidlertid var tiderne ikke gunstige, så grundene var vanskelige at komme af med, hvilket medførte, at der blev indgået afbetalingshandler, således at køber først fik skødet udleveret, når afbetalingen, var tilendebragt. Det var måske heller ikke kommunens mest attraktive grunde, med et jernbanespor i baghaven, og i forhaven udsigt til amtsgrusgraven, hvor siloen senere blev opført.

I øvrigt kunne den nederste del af Bakkedraget ikke bebygges, da der på højre side skete en indsnævring af banelinien hen over viadukten, og på venstre side lå havekolonien Maglehøj i mere end halvtreds år, fra 1918 til 1968.

Den ældste del af Bakkedraget gik henholdsvis til nr. 52 og 57, men fortsatte mod syd af en markvej til et gartneri, hvor Søren og Alfred Ahnfeldt dyrkede grøntsager, og hvor vognmand J.C. Christensen havde lejet et areal til landbrugsdrift.

Vi er så tidligt fremme, at der endnu ikke var tænkt på motorvejen til Holbæk.

Da vi er i en tid, hvor kvinderne var hjemmegående, og supermarkedet endnu ikke havde set dagens lys, kom der i kvartererne både mælkemænd, som her på Wæbersvej, og tillige fiskemænd. Disse handlende betjente sig ofte af hestekøretøjer, og dette passede Sørensen, der boede i nr. 14 udmærket, idet han når han kom forbi hestens efterladenskaber samlede disse op i sin hat, og bar dette hjem til roserne. Han skulle efter det foreliggende have erhvervet sin grund for 1 krone, men baggrunden for denne pris kender vi ikke.

I nr. 15 boede Larsen, som var garver på et af de to garverierne, der lå på Kamstrupstien.

Larsens nabo i nr. 17 var en styrmand, og hvis han havde en kone, var hun meget alene hjemme, idet han stod til søs mange måneder ad gangen, og var kun hjemme på landlov.

På den anden side af styrmanden boede Mikkelsen i nr. 19, og han kom på kant med kommunen, da hans grund lå i vejen, da man ved anlæg af Maglehøjen agtede at forbinde den med Havelodden, der lige netop ligger overfor, og altså føre Maglehøjen lige ud i Havelodden.

 Mikkelsens hus skulle så eksproprieres, og dette var han selvsagt ikke tilfreds med, og lavede en farlig ståhej. Enden på det hele blev et beboermøde, der medførte, at kommunen droppede planen, og Maglehøjen som vi kender den, kom til at slå et sving til både højre og venstre, for derefter at løbe ud i Bakkedraget.

 Cykle og gangstien der bag den gule murstensbygning på Maglehøjen, tidligere husede Husmandsforeningerne, blev af beboerne i mange år kaldt “Idiotstien.” Tilnavnet er ikke helt ved siden af idet stien, da ejendommen foran blev bygget, gik helt i glemmebogen, og i dag ligger glemt og misligholdt hen.

Der er ikke mange huse tilbage i kvarteret fra 1918, og skulle der ligge enkelte, er de kraftigt ombygget gennem årene.

Midt på Bakkedraget i nr. 32 ligger tilbagetrukket på grunden, et af kvarterets ældste huse, der til gengæld, er ombygget til ukendelighed. Her boede for mange år siden en familie, der kom i forbindelse med stort set hele kvarteret, da de ernærede sig som klunsere.

 Et af de få huse på Bakkedraget, der er i to etager er nr. 24. Huset udstråler en særlig atmosfære, som det ligger omkranset af Bøgehækken. Bag denne strakte sig Stokroser og Pæoner, som om de drømte om, at kunne se ud over hækken. Til huset er der en udestue, hvor der i vinduerne altid var et blomsterflor. I haven stod en mængde frugttræer, der bar store mængder frugt, som huset kvindelige beboer, gavmildt delte ud af hver gang en bekendt kom forbi, og det blev til mange samtaler, over den hvide havelåge. På grund af sin store gavmildhed, blev hun kaldt “Æblemutter.”

Bakkedraget 42 blev kaldt Gedemandens hus, fordi manden i huset, der i øvrigt hed Smidth, havde geder i så stort antal, at han leverede gedemælk til sygehuset. Det blev givet til diætister på grund af det lave fedtindhold. Man kunne træffe Smidth, når han med sine geder gik en tur på Bakkedraget.

Oppe i nr. 46 boede tidselgartneren, et tilnavn der var malplaceret, da han ikke hav- de noget med tidsler at gøre, men tværtimod tog ud og klippede hæk for sine venner og bekendte. På venstre side af Bakkedraget i nr. 53 og 55 lå to huse lige op til amtets grusgrav, der dengang gik helt op til hvor Maglegårdskolen blev bygget, og hvor stien i dag går ned til den tidligere idrætsplads. Dette område blev kaldt Bakkedragets Losseplads fordi der skete en opfyldning af beboerskrald, og andet i den tidligere grusgrav.

I nr. 55 boede kurvemageren, der i hjemmet havde et værksted, hvor der blev fremstillet de fineste fletvarer. Kurvemageren, der tidligere havde været ejer af en gård han vistnok giftede sig til, led den skæbne at husets bagvæg, der lå med enden ned mod stien, revnede så huset var i fare for at falde sammen. Da man efter huset var blevet nedrevet og et nyt skulle opføres, var blevet klog af skade, piloterede man.

Midt på Bakkedraget i nr.32 ligger et af de ældste huse, der dog er ombygget til ukendelighed. Tidligere boede her en familie, der kunne ernære sig som klunsere, og i udøvelsen af dette erhverv, kom de i forbindelse med stort set hele kvarteret.

 De ejendomme der i dag ligger på Bakkedraget 59 til 67, var oprindeligt et ubebygget areal, som ejedes af gartner Alfred Ahnfeldt, der drev et gartneri på Darupvej, samtidig med at han var kommissionær på Københavns Grøntorv, og således havde andres produkter, i sin varetægt. På den relativt store grund opførte han en fabriksbygning, der skulle virke som kølehus for både sine egne produkter, og de han havde i kommission, og han kørte dagligt ind til Københavns Grøntorv. Den del af grunden der ikke var bebygget, blev tilplantet med den nye jordbærsort der hed Singa-Singana, som var en flot plante, med et stort udbytte.

Senere blev ejendommen udlejet til et lokalt øldepot, og fordi øllet er en efterspurgt vare, opholdt der sig, som en tyverisikring, om natten en stor og glubsk Schæferhund, der når nogen nærmede sig porten til depotet, gøende for frem og tilbage bag porten. Senere var der tomathandel fra bygningen, ligesom der for børnene i kvarteret blev slået “katten af tønden” når fastelavn indfandt sig. Børnene var festligt udklædte til anledningen, og forældrene medbragte slik og sodavand til alle, og der var præmier til de børn der blev kattekonger.

Alfred Ahnfeldt hvis efternavn oprindeligt var Nielsen, skiftede dette ud i forbindelse med indgåelse af ægteskab, med det mere klingende navn Ahnfeldt. Måske var det den tilkommende hustru der medbragte navnet, og som måske ikke så gerne ville overtage navnet Nielsen, som der jo er mange af. Alfred havde en broder der hed Søren, som drev et mindre landbrug fra Bakkedraget 43, og hvor der indgik et mindre antal køer, hvis mælk blev leveret til sygehuset. Imidlertid måtte leverancen stoppe, da sygehusets krav til hygiejnen ikke kunne opretholdes.

Næsten midt på Bakkedraget i nummer 27 til 31, der tidligere var ejet af gartner Olsen, der imidlertid efter en årrække solgte det til Emmy og Svend Andersen, der havde mødt hinanden på deres fælles arbejdsplads et gartneri i Ishøj, men ellers var hjemmehørende omkring Holbæk.

Der var en dejlig afslappet stemning i gartneriet, når kvar- terets beboere, og andre kunder fra byen, kom for at købe enten buketter eller de grøntsager der dyrkedes i Drivhusene eller i mistbænkene. Det var ikke kun fra gartneriet kunderne blev betjent, også på de ugentlige torvedage på Stændertorvet havde gartnerparret en stadeplads.

Kvarteret blev en aktivitet mindre, da Emmy og Svend Andersen gik på pension, og gartneriet blev udstykket til parcelhusgrunde.