Vellykket reception

Skrevet af d. 9. sep. 2020

Mandag den 7. september 2020 holdt Syd for Banen reception i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Lejligheden blev også brugt til at præsentere foreningens jubilæumsbog ”Syd for Banen – fortællinger fra Roskilde”.

Knap 60 medlemmer og samarbejdspartnere var mødt frem og havde en god times tid med et glas champagne og kransekage. Der var hilsen fra Borgmester Thomas Breddam og Gorm Hansen, som er formand for Historisk Samfund. Begge pegede på, at Syd for Banen har været med til at sætte bydelen på landkortet. Både kommunen og Histrisk Samfund havde en kontant jubilæumsgave med i dagnes anledning.

Foreningens formand bød velkommen og præsenterede den nye bog og sagde bl.a. andet ” Når I læser bogen, vil I opdage, at lokalhistorie ikke er et nostalgisk projekt, der kun handler om at fastholde det, der var. Alt var ikke bedre i gamle dage. Det er et fremadrettet projekt, som har med identitet at gøre, med sammenhængskraft i et samfund, med at forstå sig selv. For når vi har vores historie med os, er vi også bevidste om vores værdier, om hvad der betyder noget for os, og så kan vi også forme vores nutid og fremtid med det, vi synes der skal være. Det der gør det til et godt sted på jorden at bo og leve og arbejde og færdes i Sydbyen i Roskilde.”. Du kan læse hele talen her.

Foreningens medlemmer kan få bogen gratis. Herudover kan den købes på foreningens arrangementer. Den kan også købes i Bog&Idé på Stændertorvet og i museumsbutikken på Roskilde Museum.

Jette Riis, medarbejder på Chr. Hansens afdeling på Sdr. Ringvej i Roskilde, fortæller om virksomheden, som begyndte på det gamle Kamstrup Mejeri for 40 år siden. Chr. Hansen Holding A/S har støttet udgivelsen af bogen ’Syd for Banen’.